Undgå brok over brok

Der skal ikke ikke lyde brok over kartoffelbrok. I hvert fald ikke når det gælder tilfælde på dansk jord. Selvom kartoffelbrok yderst sjældent ses i Danmark, holder myndighederne og forskere fra Aarhus Universitet alligevel vågent øje med kartoflernes modstandsdygtighed over for den skadelige svampesygdom, da den er på listen over EU-karantæneskadegører.

Sygdommen kan spredes med inficeret jord og smittede kartofler samt med fabriksaffald i form af vaskevand, jord og andre restprodukter fra stivelses- og pulverproduktionen, men kan ikke spredes via det forarbejdede stivelsesmel eller kartoffelpulver.

Det er dog en sygdom, der kan få alvorlige konsekvensker for kartoffelavlen lokalt, hvis den bliver konstateret på en mark.

Bliver der fundet smitte, ender det med, at der ikke kan dyrkes kartofler på marken i flere årtier.

Forbuddet gælder dyrkning, opbevaring og kuling af kartofler og planter til plantning samt pligt til at fjerne gengroninger af kartofler fra marken. Desuden må der ikke fjernes affald, kompost eller gødning fra marken, og der er krav om, at maskiner skal rengøres for jord, inden de kører ud fra en smittet mark.

Der er desuden krav til, at der skal etableres synlige permanente bræmmer, hvis der ikke er tydelige permanente skel mellem smittet mark og ikke smittet nabomark.

Marker, der støder op til en smittet mark, er der også restriktioner på, da de regnes for bufferzoner.

For de marker gælder det, at det kun er tilladt at dyrke kartoffelsorter, der er resistente overfor den patotype af kartoffelbrok, der er fundet på den tilstødende smittede mark.

Udover det, er det ikke er tilladt at dyrke læggekartofler uanset sort på buffermarkerne, og det ikke er tilladt at flytte planter til plantning.

Nok er sandsynligheden for kartoffelbrok lille, men der er fundet smitte i enkelte tilfælde over det seneste årti. Husk derfor at holde et sundt sædskifte med flere kartoffelfrie år og se dig om efter resistente sorter, så brokken ikke får tag i marken.