Vandets forbandelse

Årsnedbøren er over de seneste tre årtier steget med 47 millimeter, og omregnet svarer det til en stigning på 6,6 procent. En stor del af den stigning er med øget nedbør i vintermånederne og i sensommeren.

2023 gav os danmarksrekord i nedbør på 972,7 millimeter i gennemsnit fordelt over landet. Det er 28 procent mere end gennemsnittet fra 1991-2020, og lokalt er der faldet meget mere nedbør end det.

DMI har meldt ud, at meget tyder på, at der i Danmark vil komme større regnmængder om vinteren, grundet temperaturstigning, og det kan komme til at skabe problemer i udsatte områder, idet jorden kan blive mættet af vand, og fordampningen er ganske lille om vinteren.

En mark med små søer, der ikke umiddelbart forsvinder, er toppen af isbjerget. En vandmættet mark behøver ikke gøre meget væsen af sig over vinteren, før afgrøderne lider skade, og der behøver ikke slet ikke at være små søer, der afslører problemer.

Med vandmættet jord følger et stop i rodudvikling og næringsstofoptag, når der ikke er luft til stede. Stigende grundvandstand skubber vandet op i rodzonen, og hæmmer afgrøderne, der i sidste ende leder til udbyttetab.

Undersøgelser foretaget af Københavns Universitet har gennem en årrække vist, at udbyttefaldet kan være fra få procent helt op til en tredjedel af udbyttet.

Det er undersøgt ved at lægge dræn i forskellige dybder, hvor udbytter mellem marker, der var drænet i en dybde på 120-95 centimeter blev sammenlignet med marker, hvor drænene lå i en dybde på 65-60 centimeter.

Vurderingen var, at der i gennemsnit var tæt på en fjerdedel udbytteforskel mellem den veldrænene mark og den dårligt drænede mark.

En del marker er slet ikke drænet, da man måske ikke har kunnet se fornuften i at lave dyre investeringer på sandjord, der i forvejen ikke yder topudbytter.

Fulddræning kan løbe op i 20-25.000 kroner pr. hektar, men er en investering, der strækker sig 50 år frem i tiden eller længere. Så er spørgsmålet, om det kan betale sig at lade være og blot lade stå til.