Lyt til artiklen:

Kampen om naturen

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Skal hundredetusindvis af hektar tages ud af produktion, så vi kan overdrage arealerne til sig selv, vildnis eller uplejede græsenge?

Ja, lyder det fra en række "grønne" organisationer. Der skal tages hårdt fat, dræn skal ødelægges, landbrugsjord oversvømmes og naturen skal tilbage til at være "natur".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark har et kulturlandskab, og mens der nationalt og i EU er travlt med at tale om naturgenopretning, er det ikke defineret, hvad dansk natur er. Det er et problem, når ordet hele tiden bliver bragt i spil.

Der bør selvfølgelig altid være åben dialog om, hvilken form for natur vi ønsker, og hvordan samspillet skal være mellem byer, industri, veje og sidst, men ikke mindst landbrug.

Der er en tendens til, at projekter der handler om hurtigere transport via flere motorveje, solcelleparker eller udvidelse af byområder kan få grønt lys, mens større og større arealer bliver taget ud af landbrugsdrift.

Samtidig bliver der skreget på mere og mere "vild natur", og det hele falder tilbage på landbruget med begrundelsen om, at vi et af de mest opdyrkede lande i verden.

Den gode jord og vores fremskridt i dyrkningspraksis, forædling og maskinel har gjort, at vi i dag har en fantastisk fødevareproduktion, og det forpligtiger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skoldhed sommer i Sydeuropa sætter spørgsmål ved, om nogle områder bliver til ørken. Jo mindre areal vi har at dyrke på globalt gør, at jorden, der er tilbage, udnyttes fuldt ud. Derfor kan vi ikke tillade os hovedløst at tage jord ud af produktion, fordi vi skal leve op til målsætninger om, at naturen skal være urørt.

Vi bør i stedet se på, hvordan vi gør jorden herhjemme mere dyrkningssikker og optimere på den.

Forskning har vist, at sandjorden kan gøres mere dyrkningssikker med biokul ved at holde længere tid på vandet. Samtidig kan der i en produktion af biokul bindes kæmpe mængder af CO2 i hundredevis af år.

Teknologi, viden, data og godt landmandsskab bliver vigtigere og vigtigere, hvis vi skal brødføde en verden med stadig flere mennesker og mindre areal at dyrke fødevarerne på.