Lyt til artiklen:

Gammelt grej og ny teknologi

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Nye maskiner bliver ofte solgt på, at de er helt klar til brug, når man skal i gang med præcisionslandbrug. Sektions- eller dyseluk på sprøjten, graduering af udsædsmængde på såmaskinen, GPS på traktor og mejetærsker og så videre.

At helt nyt maskinel er klar til de udfordringer og krav, der ligger i det moderne landbrug, er nærmest en selvfølge, og noget man helt sikkert vil spørge ind til, når man vil sikre sig, at udstyret er fremtidssikret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvor langt kan du komme med maskiner, der cirka har et årti på bagen, og som ikke fra begyndelsen var tænkt ind i en æra med præcisionsarbejde? Man kan i hvert fald komme ret langt. Om ikke helt tæt på, hvad man kan med helt nyt udstyr, men rent økonomisk meget mere overkommeligt.

På Ryegaard og Trudsholm Godser nær Holbæk er de gået målrettet efter at bruge deres ældre maskinpark til præcisionslandbrug, der alt afhængig af maskinerne, som minimum har et årti på bagen.

På denne vis er ældre traktorer udstyret med GPS, og de har valgt at udstyre dem med Trimble-skærme med tilhørende visning af kort.

Det har resulteret i, at de nu med en ældre Horsch Pronto 9 DC og Fendt 936 kan graduere udsæden i det kuperede terræn.

Også sprøjten, en Horsch Leeb 8 GS, trukket af en Fendt 724 har mulighed for at præcisionssprøjte i sektioner på tre meter. Det giver ifølge dem selv store besparelser i kemiforbrug i forhold til at sprøjte hele marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så selv for overskuelige beløb er det muligt at komme i gang i præcisionsverdenen, frem for at lægge store summer for helt nyt grej.

Man skal dog sikre sig, at det udstyr man investerer i kan snakke sammen. På Ryegaard og Trudsholm Godser har de valgt at bruge Trimble for at sikre sikre gnidningsfri deling af kort mellem maskinerne.

Der arbejdes fra flere sider på at kunne lægge data ind samme sted, men producenterne har forskellige måder at håndtere data på. Ser vi på GPS, kan man ikke være sikker på at kunne bruge GPS-sporene fra den ene GPS til et andet mærke GPS uden risikoen for, at det har flyttet sig.