Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Grundlaget for dyrkning
En effektiv afvanding er grundlaget for gode resultater på ens marker. I værste fald ende med en udbyttenedgang på en fjerdedel, hvis ens jord er vandlidende.
Der var indtil for nyligt ikke i nyere tid lavet grundig forskning af, hvor meget en ordentlig dræning rent faktisk betyder for udbyttet. En ph.d.-afhandling fik belyst at udbyttetabet kunne være så højt, uden der er ændret noget andet i forhold til såning eller gødningsplan.
Med klimaforandringerne, der kan give længere tørkeperioder og større mængder regn, bliver det mere og mere aktuelt, at markerne er klar til sådanne belastninger.
Hos Søren Larsen i Vestjylland var det flere års oplevelser af, at udbyttet ikke var, hvad det kunne have været, der fik ham til seriøst at tænke på at få drænet sine marker på ny.
- Jeg tænkte først, at det ville være dyrt og næsten håbløst at få drænet mine marker. Men efter at have set på bare pletter og områder, der ikke gav de udbytter, jeg var overbevist om, de kunne, var det tid til at få drænet, sagde Søren Larsen, da jeg var henne og se, da Ilderhede Kloak- og Spuleservice drænede på hans marker.
Der var gamle drænrør fra 1930'erne og 1950'erne, men selvom de har holdt i 60-80 år, var det på høje tid til at få lagt nye rør.
Det er en stor udgift, men han har valgt at tage opgaven i etaper, og Ilderhede Kloak- og Spuleservice arbejder nu på tredje år på hans marker.
Som så meget andet præcisionsarbejde, bliver det gjort med GPS. I begyndelsen brugte entreprenøren opmåling med laser, men det opgav de til fordel for GPS, da det giver en fleksibilitet og mulighed for bedre planlægning på forhånd frem for lasermåling.
På Søren Larsens marker er der hældninger på tre-fire promille, men rent praktisk kan det være så lidt som en promille fald, der bliver arbejdet med.
Dræningsopgaverne bliver registeret digitalt og omdannet til digitale drænkort. Alt data bliver uploadet til Geoteam og efterfølgende bliver data overført til digitale drænkort i programmet GeoNote, som landinspektørvirksomheden LE34 står for.
Det er veludført arbejde, der er veldokumenteret og forhåbentligt kan afvande markerne de næste 50-80 år.