Flere kvadratmeter, hele haler og halm på gulvet og i træskoene, det vil danskerne gerne betale for, viser alle undersøgelser. Noget andet viser sig ofte i virkeligheden, når de skal vælges mellem kølediskens mange tilbud. Men mange danske forbrugere er dog ved at sadle om og fokuserer også med pungen mere på sundhed, miljø og dyrevelfærd. Med hensyn til sundhed og miljø ligger danske svineproducenter helt i front. Det har branchen dog svært ved at kommunikere ud i Danmark, men i udlandet er det lykkedes meget godt. Det er som om, at det ikke er nok for danske forbrugere. Velfærden skal følge med.
Velfærdsbrands som Bornholmergrisen har stor succes. Det viser købe-viljen hos de danske forbrugere. Det ændrer dog ikke på, at langt den største del af den danske svineproduktion går til eksportmarkederne. Men vil de udenlandske forbrugere betale for de danske glansbilleder? Nok ikke helt så meget som danskerne, og det er et problem for branchens frivillige velfærdstiltag.
Producenter af for eksempel Bornholmergrise får kun lige dækket deres ekstra omkostninger til velfærdstiltag, der er ingen merindtjening eller økonomisk gulerod at hente her. Men hvordan kommer vi videre? Jeg håber ikke, at vi i Danmark får finske forhold, der koster konkurrenceevne. Nej vi skal have EU til at indse, at landbruget holder verdenshandlen i gang i krisetider. Og hvis velfærden skal styrkes, skal det komme fra centralt hold i Europa og ikke uddelegeres til de enkelte lande. Jeg har desværre ikke tiltro til at vores regering vil det bedste for en branche, der i den grad holder eksporten i gang.
Lokale glansbilleder, af hvordan en glad gris skal have det, kan lægge et helt erhverv ned. Lad os håbe at EU snart trækker i arbejdstøjet for at lave fælles regler for dyrevelfærd, der kan tilfredsstille de danske forventninger.
Læs mere om finske forhold, hele haler og halm til grisene her i magasinet.
