Med et højt og stabilt optag af mælk, vokser kalvene mere og udvikler et stærkt immunforsvar, så de bliver mere modstandsdygtige overfor sygdom.

Energi er den direkte kilde til et effektivt immunforsvar og er dermed kalvens vigtigste input til forsvar mod sygdomme forudsat, at kalven har modtaget en effektiv råmælksforsyning.

Tildeles kalven ikke tilstrækkelig med energi, mister den altså sin evne til at bekæmpe de bakterier og vira, den præsenteres for via andre kalve og det miljø den står opstaldet i. Et højt og stabilt optag af mælk, vand og fast foder i mælkeperioden er vigtigt i forhold til, at skabe en sund og stærk kalv der opnår en høj daglig tilvækst.

Få så givet de kalve noget mælk

Når jeg kommer ud i både malkekvægsbesætninger og slagtekalvebesætninger oplever jeg ofte, at småkalvene rigtig mange steder viser tegn på, at de får for lidt energi. De er magre, strit pelset, har indsunkne øjne, bliver let syge og er svære at få ovenpå efter et sygdomsforløb.

Hurtigt falder snakken på mælkefodringen, og her må jeg konstatere, at rigtig mange producenter har set sig blinde på at holde forbruget af mælk så langt nede, at det går ud over kalvenes trivsel. Sødmælk og mælkepulver er en dyr post på foderbudgettet, og der er bestemt ingen grund til at opildne til et overbrug. MEN, kalvene skal fra fødsel til en alder på 4-5 uger tildeles tilstrækkeligt med mælk til at kunne dække deres behov til vedligehold samt sikre en høj sundhed og tilvækst.

Kalve der tildeles en restriktiv mælkemængde, der svarer til 10 procent af deres kropsvægt (dvs. 5,5 liter v. 55 kg), tillades kun tilstrækkeligt med energi til vedligehold og minimal tilvækst under termoneutrale omstændigheder (15-25 grader for kalve yngre end 3 uger), og risikoen for udvikling af sygdom er stor.

Mælkefodring efter biologisk potentiale for vækst

I naturen, vil kalve der patter fra koen optage hvad der svarer til cirka 20 procent af deres kropsvægt (dvs. 11 liter v. 55 kg), hvilket forsyner kalven med energi nok til både vedligehold, høj sundhed samt en tilvækst. Særligt i kalvens første fire leveuger er den yderst afhængig af en tilstrækkelig høj energiforsyning fra mælk, da den her kun har meget begrænset udnyttelse af energien fra fast foder.

Hermed vil jeg gerne aflive skrønen om, at det er høje mælkemængder der giver diarré. Mælkerelateret diarré er forårsaget af enten for dårlig mælkekvalitet (et højt indhold af bakterier og/eller et tørstofindhold der svinger fra de optimale 13,5 procent) eller for dårligt management (fx udfodringstemperatur under 38 grader, dårlig hygiejne mv.).

Utallige studier har vist, at en høj energitildeling fra mælk forbedrer kalvenes immun respons, reducerer risikoen for udvikling af diarré samt lungebetændelse og fører til en lavere dødelighed.

Bruger du et refraktometer til sikring af et optimalt og stabilt tørstofindhold, skal du være opmærksom på, at du skal ligge +2 til den Brix procent der vises når du måler på sødmælk, for at omregne brix procent til tørstof. Dvs. måles en Brix procent på 11, da er tørstofindholdet 13 procent. Husk at mange digitale refraktometre er temperaturfølsomme, hvorfor mælken skal ligge på refraktometerets glasplade i cirka 30 sekunder inden du måler værdien.

Start højt og trap ned

For at sikre en høj sundhed og en tilvækst der kan indfri en fordobling af kalvenes fødselsvægt når de er 8 uger gamle, skal den tildeles en mælkemængde svarende til 20 procent af dens kropsvægt fra dag 3 og frem til en alder på cirka 4 uger (dvs. minimum 8-12 liter, afhængig af kalvens vægt). Brug de første 3 dage på at trappe kalven op til den fulde mælkemængde og brug her gerne råmælk/overgangsmælk.

For ikke at forbruge unødigt meget mælk, kan kalvene med fordel nedtrappes trinvist til 10 procent af deres kropsvægt, når de er 4 uger gamle. Dvs. tildeles de 10-12 liter når de er 4 uger gamle, kan de over én uge nedtrappes til 5-6 liter. Kalvene kan på dette tidspunkt begynde at udnytte energien fra fast foder (kraftfoder og strukturfoder), og deres optag heraf vil hurtigt stige.

Når kalvene når en alder på 6-6,5 uge, kan de nedtrappes yderligere og være fravænnet i løbet af 7-10 dage. Tidspunktet for nedtrapning og fravænning af mælk gælder under forudsætning af, at kalvene er sunde og er godt i gang med at optage kraftfoder.

Figur 1 viser en afprøvning hvor denne trinvise mælkefodringsstrategi (Step-Down) sammenholdes med en mælkefodringsstrategi, hvor kalvene tildeles 10 procent af deres kropsvægt fra fødsel til indgang (Conventionel), Khan et al. 2007.

{% image: 6 %}

Studiet her har vist et højere totalt energioptag, et højere optag af kraftfoder ved påbegyndt nedtrapning, en højere tilvækst (figur 2) samt færre tilfælde af diarré. Når mælken nedtrappes, kan den fratagne mælkemængde med fordel erstattes med 35-38 grader varmt vand. Fortsæt tildeling af varmt vand i 14 dage efter fravænning.

{% image: 7 %}

Kalvene skal naturligvis altid have adgang til kraftfoder samt strukturfoder af god kvalitet fra dag 1. Påbegynd aldrig tildeling af fuldfoder før kalvene har et højt kraftfoderoptag efter fravænning (4 kg pr. dag). Først her, kan fuldfoderet introduceres som topdressing til kraftfoderet, uden at blive en begrænsende faktor for energioptaget.

To mælkefodringer giver højere vækst

Der er flere væsentlige vilkår, der gør sig gældende ved valg af antallet af daglige mælkefodringer. Høje mælkemængder over én daglig fodring, kræver tilvænning (fysisk udvidelse af løben). Mælk har en passagehastighed på tre timer, dvs. én daglig fodring resulterer i 21 timer i døgnet på tom mave. En kalv der "går i seng" på tom mave har, særligt i de kolde vintermåneder, svære ved at holde på varmen og immunforsvaret svækkes.

De fleste malkekvægsproducenter tildeler mælk to gange dagligt, men der er altså også nogle der tildeler én daglig mælkefodring. Ved lav mælkemængde, dvs. 6 liter mælk pr. dag, viser studier, at kalves trives lige godt, om de tildeles én eller to daglige mælkefodringer.

Hvis kalvene skal fodres efter deres biologiske potentiale for vækst i deres første 4 leveuger (dvs. 20 procent af kropsvægt), resulterer én daglig mælkefodring i en fysisk begrænsning. Høje mælkemængder over én daglig fodring, øger risikoen for overløb af mælk fra løben til vommen, hvilket resulterer i fejlgæring, diarré samt tab af næringsstoffer.

To daglige udfodringer er at foretrække, hvis der ønskes en høj tilvækst samt modstandskraft i kalvens første 4 leveuger. Èn daglig mælkefodring kan lykkes under forudsætning af, at kalvene er ældre end 4 uger, at kalvene fortsat tilses minimum to gange dagligt og, at alt andet generelt er i orden.

Mælk fra sut eller skål?

Ved ad libitum mælkefodring med sut bruger kalve i gennemsnit 47 minutter på at drikke mælk, spredt over 6-10 måltider. Kalve der mælkefodres fra skål, bruger i gennemsnit 44 sekunder på at drikke deres mælk. Bagefter bruger de så omkring 6 minutter på at sutte på inventar og på hinanden. Unormal sutteadfærd på andre kalve er uønsket, fordi det blandt andet medfører hårløshed, hævelser, øget risiko for infektion samt øget smitterisiko mellem kalve.

Nogle kalve udvikler i forlængelse af den unormale sutteadfærd, tendens til at drikke urin fra andre kalve, hvilket kan føre til voldsom mistrivsel for begge parter. Mælkefodring med sut kan derfor afhjælpe problemer med unormal sutteadfærd.

Ved anvendelse af suttespande, er det selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på hygiejnen er i orden, da bakterier fra mælkerester kan give diarré. Almindelig renlighed og sund fornuft vil dog forebygge de fleste potentielle problemer. Jeg anbefaler en daglig gennemskylning af spand og sutter med varmt vand samt en ugentlig grundig rengøring med sæbe og desinfektion. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at sutter skal skiftes jævnligt, så snask og bakterier ikke sætter sig i revner og sprækker.

Dine kalve drikker ikke lige hurtigt

Når du så har styr på tildeling af de rette mængder mælk og den rette koncentration, har du så også styr på, hvad dine kalve rent faktisk optager af mælk? Mælkefodres dine kalve fra fællesbokse i trug, er det helt uundgåeligt at nogle kalve vil tage en større bid af kagen end andre. Det vil de, til trods for at du allerede har været grundig med at få sorteret og opdelt dine kalve i hold efter størrelse. Kalvenes drikkelyst og drikkehastighed afhænger nemlig ikke nødvendigvis af deres størrelse.

Flere og flere producenter har udskiftet deres drikketrug med skåle, hvilket har været noget af en øjenåbner for mange. Billedet, der viser skålfodring af slagtekalve ved Ole S. Haaning, illustrerer tydeligt forskellen i drikkehastighed mellem fire sunde homogene kalve. Den hvide kalv er knap nok startet med at drikke af sin mælk, mens to andre kalve er i gang med at slikke skålen ren, og en tredje kigger efter mere mælk. Tager enkelte kalve en større mælkemængde på grund af deres hurtigere drikkehastighed, vil andre kalve tabe tilvækst, holdene vil hurtigt blive uens, og kalvene vil med større sandsynlighed ramme ind i en form for sundhedsmæssig udfordring.

Vand er det billigste og vigtigste fodermiddel

Ud over at 80 procent af spædkalvens krop består af væske, så indgår vand også i kroppens metaboliske processer, herunder i omsætningen af næringsstoffer fra foderet. Kalvenes behov for vand afhænger af alder og vægt, aktivitetsniveau, optag af tørstof fra foderet, temperatur og luftfugtighed af det omgivende miljø samt af kalvens sundhedsstatus.

Vandbehovet ved diarré øges fx med 25-50 procent. Vand er en forudsætning for, at kalve kan begynde at optage fast foder, at vommen udvikles og at foderet forgæres og omsættes i vommen.

Kalve har behov for vand, OGSÅ når de tildeles mælk. Jo højere et indtag af tørstof, jo højere bliver kalvens behov for vand. Netop derfor, sætter fravænningen for alvor gang i vandoptagelsen. Fra fravænning og frem er forholdet mellem vandoptag og tørstofoptag meget tæt på 4:1. Dvs. æder en kalv 2-2,5 kg kraftfoder samt 100 g strukturfoder vil den skulle drikke mindst 8-10 liter vand pr. dag. Sørg derfor altid for rent drikkevand, hvilket indebærer daglige tildeling samt daglig vask af skåle og vandkopper.

Generelt foretrækker kalve tempereret vand (16-18 grader). Koldt vand nedkøler vommen og sænker kropstemperaturen. Tildeling af 35-38 grader varmt vand, kan fordoble kalvenes vandoptag. Et studie fra 2018 har endvidere vist signifikant færre sygdomsbehandlinger af kalve, der tildeles varmt vand i mælkefodringsperioden samt under og efter fravænning.

{% image: 8 %}

Referencer kan udleves ved henvendelse til forfatteren.