Til det amerikanske marked har Challanger produceret selvkørende Rogator-sprøjter i årtier. I 2001 blev Challanger opkøbt af Agco, og blev indlemmet i familien med blandt andet Fendt og Massey Ferguson, og det var først herefter at virksomheden gik i gang med at udvikle sprøjter til det europæiske marked. De første streger til den nye Rogator 600-serie blev vist i sommeren 2009, og på Agritechnica i november 2009 udstillede Agco en prototype af sprøjten.

Den europæiske Rogator produceres i Holland og i produktionen anvendes der komponenter fra de øvrige medlemmer af Agco-familien. I kabinen ses blandt andet kørehåndtaget fra en Massey Ferguson traktor, og dele i sprøjtens hydrostatisk transmission, stammer fra den hydrostatisk del i ML260-transmission, som ligger i en Fendt 936.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor de tidligere modeller af Rogator var et chassis, der kunne bære forskellige redskaber, er Rogator 600-serien designet til at sprøjte. Serien omfatter tre modeller, der i det ydre ligner hinanden med adskiller sig på blandt andet motoreffekt og tankstørrelse. Den mindste model Rogator 635 kører med en firecylindret Sisu Power-motor på 170 hestekræfter og en tank på 3.500 liter. Den mellemste model, Rogator 645 og topmodellen Rogator 655 kører begge med en Agco Power motor på 7,4 liter. I 645 yder motoren 208 hestekræfter mens den i topmodellen yder 236 hestekræfter. Den mellemst Rogator kunne leveres med en tank på enten 3.500 liter eller 4.800 liter. Ud over de to nævnte tankstørrelser kunne topmodellen, Rogator 655 også leveres med en tank på 6.000 liter. Samtlige modeller kunne leveres med sprøjtebomme i intervallet 24-36 meter. Bommen er af aluminium og kunne maksimalt leveres med ti sektioner.

Den brugte Rogator 655C er set hos TBS Maskinpower. Sprøjten er fra 2014 og er med en 6.000 liters tank og en bom på 36 meter.

rich-media-2
PowerFocus kigger denne gang nærmere på en Challanger 655C selvkørende sprøjte.

Lav og ligelig vægtfordeling

I udviklingen af sprøjten blev der lagt vægt på, at maskinen skulle have et lavt tyngdepunkt, og at der med bomme foldet ud og uanset indholdet i tanken skulle være en ligelig fordeling af vægt imellem for og baghjul. For at opnå det er Rogator 600-serien opbygget over et slankt chassis, og bommen er monteret i en kraftig stålprofil, der er monteret på chassiset lige foran bagakslen. Det centrale ophæng betyder at ujævnheder i marken absorberes, og derfor ikke påvirker bommen på samme måde, som når bommen er monteret bag bagakslen. Ud over at give sprøjten stabilitet anvendes den kraftige bom også til at ændre højde på sprøjtebommen.

Uafhængig affjedring

Den brugte sprøjte er monteret med hydraulisk variabel sporvidde og variabel frihøjde. Sporvidden kan indstilles i intervallet 180-225 centimeter og frihøjden kan justeres i intervallet 75-120 centiemter. Hjulene er med individuel affjedring, der i konstruktion minder om det der anvendes på Fendt på 900-serien. Hjulmotorerne har indbygget traction control, der sørger for at trækket fordeles til de hjul, som står bedst fast.

Siden 2018 har Rogator været grøn og en del af Fendt-familien. Sammen med modelskiftet fik sprøjten ny kabine og armlænsbetjening der minder om det vi ser i finsnitteren Fendt Katana.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Den brugte Rogator 655C er set hos TBS Maskinpower.

Tekniske specifikationer:

Motor: Agco Power

Volumen, l: 7,4

Effekt, hk: 236

Sprøjtebom, m:36

Tank, l: 6.000

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sporvidde, cm: 180-225

Frihøjde, cm:75-120

Antal timer:3.977

Årgang: 2014

Pris:1.295.000

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøg bommen

For at kunne udføre en nøjagtig sprøjtning er det vigtigt, at sprøjtebommen er intakt og hænger lige. Derfor anbefaler vestjysk montør, at se nærmere på sprøjtens aluminiumsbom samt bomophæng.

En sprøjtebom i aluminium har flere fordele. For det første er den lettere end en tilsvarende bom i stål, og for det andet er bommen ikke malet, og derved er der ingen risiko for, at malingen beskadiges og bommen angribes af rust. Til gengæld er det ikke alle og enhver, der kan reparere en eventuel skade på bommen.

- Få bommen foldet ud og se efter om den hænger vandret. Kontroller samtidig bommen for revner og brud. Kombinationen af en maskine med en meget effektiv affjedring og en bred sprøjtebom kan give udfordringer, hvis chaufføren ikke er bevidst om det udstyr, han kører med, og udelukkende vurderer hastighed og ujævnheder på baggrund af hvordan han har det i førerkabinen, siger Rico Sidelmann, montør med speciale i sprøjter hos TBS Maskinpower.

rich-media-7
Challanger Rogator 655C drives af en sekscylindret Agco Power motor på 7,4 liter og en effekt på 236 hetekræfter.

- Challanger har løbende introduceret opdateringer på sprøjterne, og her der det vigtigt at undersøge, om de tilbudte opdateringer er udført på sprøjten. En del af opdateringerne består blandt andet af forstærkninger på bommen. Opdateringen omfatter også en kraftigere konsol til de hydraulikcylindre, der folder bommen ud og ind. Endelig er det vigtigt at kontrollere, at ledningsnettet ud til de fire hjul er blevet udskiftet til den nye type, der har en beskyttelseskappe, som kan tåle til at være monteret sammen med de hydraulikslanger, der går ud til hjulene, og som arbejder, når der ændres hastiged og kørselsretning, tilføjer montøren.

Se på udstyret

Alle Challanger Rogator, der er solgt gennem den danske importør, er med blandet hydraulisk indstilling af sporvidden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udstyret blev ikke leveret som standard fra fabrikken, og står man og skal købe en brugt Rogator, er det en god ide at se på, hvad udstyr der er på maskinen. Er sprøjten importeret brugt, kan der være udstyr, der opfattes som standard her i landet, som ikke er monteret på maskinen. Det vil være ærgerligt at komme hjem med en sprøjte, hvor sporvidden ikke kan indstilles, hvis den var budgetteret til at skulle arbejde på forskellige sporvidder, siger Rico Sidelmann.

rich-media-9
Sprøjten betjenes enten fra terminalen i førerkabinen, eller fra en tilsvarende terminal der er placeret på venstre side af sprøjten.

Afprøv sektionsafblændingen

Den brugte Challange Rogator 655C er med bomcirkulation, og fra kabinen kan der skiftes imellem to slags dyser. Skiftet betjenes med trykluft, og ifølge montøren er systemet driftssikkert og hvis der opstår problemer er det let at fejlfinde.

- Ventilerne til dyseskiftet kan sætte sig fast, og det sker næsten altid, hvis der skiftes imellem traditionelle dyser og gødningsdyder. Problemet løses ved at ændre lidt på vaskeproceduren, så begge strenge skylles igennem, hver gang sprøjten vaskes. Det minimerer risikoen for, at en gødningsrest indtørrer til salte og får ventilerne til at gå fast, siger montøren.

rich-media-10
Rico Sidelmann er montør med speciale i sprøjter hos TBS Maskinpower.

Undgå at pumpen kører tør

Rogator kører med en centrifugalpumpe, der trækeks hydraulisk og som med motoren i næsten tomgang har en ydelse på 785 l/minut. Pumpeflow og pumpetryk reguleres ganske enkelt, ved at der ændres omdrejninger på pumpen.

- Pumpen er meget robust, og det eneste man skal være opmærksom på, er at pumpens pakninger ødelægges, hvis den kører tør i en længere periode, siger Rico Sidelmann.

rich-media-12
I kabinen er betjeningen af maskinen og sprøjten opdelt i hver sin terminal.