Lyt til artiklen:

Minkavler på Fyn må se langt efter sin tempo-bonus

00:00
Hastighed: ???x
02:47

Jens Jensen har svært ved at sige tempo-bonus uden at grine, han vil nærmere kalde det en slow-bonus.

- Det er nu næsten en måned siden, vi blev færdige med at aflive dyrene. Vi blev færdig den 15. november. Vi havde en forventning om, at myndighederne ville betale den lovede bonus for længst. Vi blev lovet en gulerod, vi aldrig har fået, siger Jens Jensen, Åskovgaard Mink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Jensens mink nåede aldrig at blive smittet, så han er i den heldige situation, at han kunne pelse sine dyr og sælge skindene til næste år.

- I starten fik vi at vide, at tempo-bonussen lød på 20 kroner, så pludselig blev beløbet hævet med 10 kroner. Jeg forstod aldrig hvorfor. Jeg pelsede mine 75.000 mink til 30 kroner pr. styk, så det ryger op på 2.250.000 kroner. Det var en dyr omgang til indefrysning og værditab på en del mink, som blev pelset for tidligt i forhold til skind-kvalitet, det har kostet mig mange penge, siger minkavleren.

Mens Jens Jensen priser sig lykkelig for, at han trods alt har mink i fryseren, han kan sælge på den næste skindauktion til februar, men føler med sine kollegaer i Jylland.

- Deres skind ligger nu i store massegrave. Det er virkelig svært for dem lige nu. Jeg har trods alt skindene, de har ingenting, siger han.

Jens Jensen tvivler på, at han får sin tempo-bonus inden jul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror ikke på, vi får noget som helst i år.

På et samråd i Folketinget i denne uge sagde fødevareminister Rasmus Prehn, at han føler med minkavlerne og håber at de lovede tempo-bonus kan blive udbetalt inden jul.

Mens nogle avlere er presset af banker og kreditforeninger er Jens Jensen er så heldig, at han har et godt forhold til sin bank.

- Jeg er bedre stillet end så mange andre, for banken ved at der kommer indtægt ind fra salg af mine skind på februar-auktionen. Men mange har det hårdt, siger han.

- Det er ligegyldig om man er jyde eller fynbo. Vi står i samme situation: minkerhvervet er lukket ned, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tror på retssager

Jens Jensen kan skele til andre erhverv, som har fået en helt anden behandling af myndighederne.

- Se nu bare olieindustrien. Der er netop lavet en aftale om ophør af olieboring i Nordsøen i år 2050. De får 30 år til at udfase deres erhverv, vi fik 11 dage, siger han.

Den fynske minkavler er bekymret for, hvordan politikerne vil tackle eksproprieringen af minkerhvervet.

- Jeg er bange for det kommer til at tage flere år at blive enige om ekspropriering, og jeg tror faktisk det kommer til at ende med retssager, siger han.

Politikerne ligger i øjeblikket i forhandlinger om erstatninger til minkavlerne, men intet er på plads.