På grund af eskaleringen med coronavirus i primært Kina, har Kopenhagen Fur besluttet at udsætte februar-auktionen, skriver Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse. Det planlagte salg på cirka to millioner minkskind og andre typer forventes foreløbig at blive integreret i den allerede planlagte april-auktion - et par ekstra salgsdage vil blive annonceret senere.

- Med vores mange vigtige kunder og auktionskøbere i Kina er vi først og fremmest meget bekymrede over sundheden hos vores værdsatte kunder og deres familier. Kampen med sygdommen er stadig på et tidligt stadie med en masse videnskabelige og medicinske bestræbelser, der skal gøres, rejser er begrænset, og derfor er mange nationale såvel som internationale begivenheder nu allerede aflyst på grund af denne uventede nødsituation på sundhedsområdet, skriver Kopenhagen Fur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Under disse omstændigheder er intet vigtigere end vores kunders helbred. Derfor er den eneste ansvarlige beslutning at udsætte februar-auktionen. Kopenhagen Fur er selvfølgelig kede af ulejligheden og de nødvendige rejsearrangementer, der skal ændres, men vi er sikre på, at alle i pelsbranchen vil blive enige om og støtte denne hårde, men nødvendige beslutning, siger Jesper Lauge Christensen, administrerende direktør, Kopenhagen Fur.

Indtil næste auktion er Kopenhagen Fur-teams' i Danmark og Kina klar til at støtte dig med ethvert forretningsbehov som normalt. Og vi er sikre på, at med de rigtige initiativer og en stærk beredskabsplan på plads, vil kampen mod denne nye virus snart komme til ende.