Danske One2Feed, der leverer fodringssystemer, modtog i 2019 Dagbladet Børsens Gazellepris.

Gazelleprisen gives til hurtigtvoksende danske virksomheder, der over en fire-årig periode har haft konstant fremgang og som minimum har fordoblet deres omsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør i One2Feed Hans Scriver er glad for prisen og takker teamet for deres indsats i det forgangne år:

- Tak til vores stærke One2Feed team, der knokler for at levere sikre One2Feed fodringssystemer til vores kunder og bidrage til et bedre liv for dem på gården. Uden teamets indsats havde vi ikke fået denne flotte pris.

Salget af One2Feed fodringssystemer sker med hovedvægt på eksport. De skandinaviske lande er et godt marked for One2Feed. Et andet meget vigtigt marked er Japan. De japanske landmænd vil nemlig gerne købe tekniske løsninger af høj kvalitet.

- Vi har en rigtig god forhandler i Japan, så One2Feed er i dag markedsledende, når det drejer sig om automatisk fodring af malkekøer. De japanske myndigheder støtter investeringer i automation, netop for at landmændene kan få et bedre liv på gården, med en mindre stressende arbejdsdag, slutter Hans Scriver.