Lyt til artiklen:

Eksporten af dansk grisekød faldt en tredjedel i 2023

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Det er ingen hemmelighed, at eksporten af grisekød ud af EU tog nogle slag i 2023 sammenlignet med 2022. Nu har Eurostat opgjort tallene, og de viser en nedgang på 19 procent i eksporten ud af unionen, skriver Markedsnyt for Grisekød.

I 2022 lød eksporten ud af EU på 5.012.569 tons, mens tallet for 2023 er på 4.067.755 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun på et enkelt parameter steg eksporten, og det er levende grise, hvor eksporten steg med seks procent i perioden. Værst ramt var kategorien fersk/frosset, som faldt 29 procent.

Blandt de eksporterende lande ligger Danmark på en kedelig sidsteplads med et fald på 30 procent i eksporten i 2023, mens Polen og Spanien følger efter i fronten af bunden med fald på helholdsvis 21 og 19 procent.

rich-media-2
Grafik: Markeddsnyt.

Ser man på, hvor varerne så heller ikke blev eksporteret til, er det i Australien, at det procentuelle fald er størst, om end de absolutte tal er beskedne. Her faldt importen fra EU med 38 procent fra 120.351 tons i 2022 til 91.389 tons i 2023.

Mere mærkbart er et fald på 24 procent i den kinesiske import af grisekød fra EU, der falder fra 1.514.003 tons til 1.145.890 tons, mens også Japan, Filippinerne og USA havde store nedgange.

Eneste stigning skal findes i Vietnam, der skruede op for importen med 34 procent fra 87.989 tons til 117.647 tons.

rich-media-4
Grafik: Markedsnyt.
Valeur: Fortsat lange udsigter til bedring i konkurrenceevnen

Se også:

Valeur: Fortsat lange udsigter til bedring i konkurrenceevnen