I 2018 satte økosalget rekord efter mere end ti år med vækst, og nu viser de foreløbige tilbagemeldinger fra detailhandlen, at danskerne fortsætter den øgede efterspørgsel.

Efter mere end ti år med konstant vækst præsterer økologien igen imponerende vækstrater. De foreløbige tilbagemeldinger fra detailhandlen peger på nye rekorder for økologiske fødevarer i første halvår 2019. Frugt og grønt fylder stadig mere og salget af økologisk grønt har overhalet de konventionelle varer i ti procent af Coops butikker, i følge Økologisk Landsforening.

- De tilbagemeldinger, vi har fra detailhandlen, viser tocifret vækst på økologi i første halvår af 2019. Væksten drives af frugt og grønt, convenience- og nydelsesprodukter samt en fortsat solid vækst på mejerivarer, siger Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening. 

Tæthenden af kunder

- Kigger vi på salget lige nu, har vi flere end 100 butikker på tværs af vores kæder, hvor den økologiske andelen ligger over 50 procent. Hovedparten af dem ligger i eller omkring København og Aarhus, hvor tætheden af økologiinteresserede kunder er størst, siger Thomas Roland CSR-chef i Coop.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forklaringerne på økologiens solide fremgang er flere, men først og fremmest danskernes fokus på gode varer.

- Vi må sige, at væksten i salget af økovarer fortsætter ufortrødent. Efterspørgslen på økologi er fortsat stigende, og det ligger heldigvis i tråd med vores strategi, hvor vi har gjort flere indsatser i vores kæder med det formål at fremme salget af økovarer, siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør i Salling Group.