Endelig! Sidst i juli måned indtraf den begivenhed, som biologerne har ventet på siden i foråret; nemlig den dag der for dem er lig med en højtidsdag. Der blev på det tidspunkt via tjenesteivrige medier proklameret omfattende iltsvind i de indre danske farvande. Dermed er arbejdsopgaverne sikret i forvaltninger og organisationer, der lever af at piske dommedagsstemninger op.

Inden de talrige skarer af kampopildnede miljøkrigere således griber til automatriflen og retter sigtekornet på landbrugserhvervet med krav om yderligere nedskæringer i kvælstoftildelingen til afgrøderne, bør de pudse skydebrillerne godt og læse den udsendte meddelelse fra miljøbureauet mindst to gange og derefter konferere med deres sidekammerater, om de også har læst rigtigt, og forstået substansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er nemlig blevet ændret markant på teksten i forhold til mange års standardudgave. Nyskabelsen i teksten består i, at årsagen til iltsvind nu er opstået på grund af udledningen af næringsstoffer, skriver næringsstoffer til vandmiljøet. Det er sandelig en indrømmelse, der vil noget. Altså er det ikke det påståede kvælstofbidrag, der alene er skurken. En af andre faktorer er uden tvivl fosfortilførsel. Hvor den så kommer fra, er blevet ganske tydeliggjort gennem den seneste tids kraftige regnskyl, hvor de kommunale renseanlæg og kloakrør rask væk udleder enorme mængder cocktails af regnvand tilsat et kraftigt stænk af velkrydret spildevand. Læs: Toiletkummepræstationer.

Påståede kvælstofudledning

Et stort hit, som miljøfolket har stået faddere til, er, at landbruget kan og eller skal hjælpe med til at begrænse dets påståede kvælstofudledning ved at etablere tusindvis af minivådområder. Det er der bevilliget millioner til. Det fiffige ved ordningen er, at der også bliver brugt penge fra de såkaldte Landdistriktmidler. Det er midler, som kommer til veje ved, at der bliver toldet cirka ni procent af den hektarstøtte, som landmændene kan opnå, når de indgiver deres arealansøgninger hvert forår. Altså betaler landmænd til de landmænd, som anlægger vådområder til at rense drænvandet, som fra velgødede og velgroede marker påviseligt udleder meget, meget lidt nitrat til åer og fjorde. Det er da klart, at de begunstigede ikke har noget imod et sådant system. Og konsulenthusene slet ikke. Det giver jo omsætning til lønudbetalingerne.

Ifølge en løseligopgørelse er der mindst atten tusinde kloakoverløb i dronningeriget. Men hvor mange tons blandet materiale, der fosser ud disse steder, måler man ikke rigtigt for. Så giver det jo, ganske smart tænkt, ikke grund til de store bekymringer. Hvad angår udløbsmængderne fra byernes rensningsanlæg, må man vel kunne oplyse eksakt om, men disse tal kan med kommunal velvilje hemmeligholdes.

Initiativet med minivådområderne er sådan et slags hold-kæft-bolsje til samfundet, fordi så vises der handlekraft til redning af det påståede åndenødsgispende miljø. Hvorimod dèr hvor behovet er, i de store byer, dem lader man køre på frihjul. Velvidende at det bliver satsninger i milliardklassen.

Det er måske ligefrem til skade for vandmiljøet, at der er blevet fjernet så meget kvælstof fra tilløbene til vandvejene. Det kunne i stedet have haft gunstig indvirkning på den skæve balance overfor fosfor, som der er alt for meget af.