Martin Merrild byder nye ministre velkomne og glæder sig over repræsentanter fra Produktionsdanmark.

Regeringens nye ministre blev her til morgen udpeget. Formand for Landbrug&Fødevarer Martin Merrild byder ministrene varmt velkommen i et opslag på Facebook.

-Stort tillykke til de nye ministre. Vi ser frem til samarbejdet med ikke mindst Mogens Jensen, Lea Wermelin, Dan Jørgensen og Simon Kollerup. Det er værd at glæde sig over, at den nye regering har flere repræsentanter fra Produktionsdanmark.Store opgaver venter forude, og der er brug for gode rammevilkår for erhvervslivet og massive investeringer i klimaforskning, så vi kan levere på såvel den grønne som den økonomiske bundlinje. En stærk og innovativ fødevareklynge er klar til at bidrage, skriver han.

Direktør for Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung konstaterer i et opslag på Facebook blot, at organisationen ser frem til samarbejdet. Hun skriver.

- Stort tillykke til Mogens Jensen, Lea Wermeling, Simon Kollerup, Dan Jørgensen og resten af det nye ministerhold. Fra Landbrug & Fødevarer ser vi frem til samarbejdet, skriver hun.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce