Case IH Danmark ansætter ny marketingschef, som er godt kendt i branchen.

Fra 1. maj 2017 vil Morten Nørtoft Jørgensen repræsentere Case IH Danmark som ny marktingschef, efter den tidligere marketingschef, Kristian Refnov, er udnævnt som direktør for Case IH Danmark.

- Vi glæder os til at byde Morten Nørtoft Jørgensen velkommen til Case IH Danmark, og er glade for at få en mand med gode erfaringer i branchen, fortæller Kristian Refnov om den nye marketingschef, som allerede har 10 års erfaringer fra en anden traktorimportør.

Morten Nørtoft Jørgensen bliver ansvarlig for marketing i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Lithaun, Letland og Estland samt Island. Den nye primære arbejdsplads bliver Case IHs kontor i Hvidovre i København, men man vil naturligvis komme til at støde på ham rundt omkring i landet til demoarrangementer samt andre arrangementer hos de lokale Case IH-forhandlere.