Ville Mansikkamäki har efter 19 år hos Valtra, senest som slagsdirektør for Europa, Afrika og Mellemøsten, valgt at udskifte topposten hos Valtra med en toppost hos Case IH.

Hos Case IH kommer finske Ville Mansikkamäki til at stå som Vice President of Case IH Europe, som oversat til dansk bliver europæisk topchef. En stilling, som han overtager efter Thierry Panadero, som bliver europæisk chef for CNH-koncerns kommercielle operationer inden for landbrugsdelen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Ville fotograferet på Valtra-fabrikken, hvor han har været beskæftigtet de sidste 19 år. Arkivfoto: Morten Damsgaard

Passer ind i strategien

CNH-koncernen, som ejer mærkerne New Holland og Case IH, søsate sidste år Transform 2 Win-strategien, som er en omorganiseringsstrategi, hvor CNHs fem drifts-segmenter, hvor det for Case IH er målsætningen, at styrke sin position i Europa.

- Det glæder mig at byde Ville velkommen til Case IH. Hans 20 års solide internationale erfaring inden for forskellige salgs-, marketing-, kundesupport- og reservedelsroller vil give et værdifuldt bidrag til succes og udvikling af Case IH i Europa, fortæller Thierry Panadero.

rich-media-3
Den tidligere topchef for Case IH i Europa, Thierry Panadero har fået en anden stilling hos CNH-koncernen. Arkivfoto: MortenD