Direktør for Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, mener i dette debatindlæg, at Danmarks Naturfredningsforening skræmmer befolkningen med deres udmeldinger.

DEBAT:

"Sådan ligger landet - tal om landbruget".

Overskriften er klar. Det er en rapport, der handler om, hvordan det ser ud for dansk landbrug set med Danmarks Naturfredningsforenings øjne. Men det er ikke kun øjnene, der har været i gang. De kreative fingre har også været på spil.

Det er ærgerligt, at Danmarks Naturfredningsforening på den måde misinformerer om situationen for dansk landbrug. Det ville klæde dem at skelne mellem pesticider, der bliver brugt i landbruget og andre steder, når det er en pjece om landbruget.

I rapporten bliver dansk landbrug igen gjort skyldig i haveejeres, kommuners og andres brug af pesticider. I afsnit 3, hvor overskriften lyder: Landbrugets konsekvenser for miljøet, sniger DN tal for pesticider, der er blevet brugt i bymæssig bebyggelse, ind.

I teksten står der "Ifølge Naturstyrelsen er 20 vandværksboringer i 2013 lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet."

Danmarks Naturfredningsforening gør intet sted i teksten læseren opmærksom på, at det ikke drejer sig om pesticider fra landbruget, men typisk drejer sig om Dichlobenil - populært kaldet BAM. Dette ukrudtsmiddel blev forbudt i 1997.

BAM er aldrig blevet brugt i landbrugsproduktionen. Det slår alle planter ihjel, så det er blevet brugt på steder som fortove, indkørsler og jernbanestrækninger, hvor man ville rense for ukrudt.

Af de 20 vandværksboringer, der i 2013 var lukkede, er i øvrigt kun en enkelt ny. De andre 19 var også lukkede i 2012. Den nye lukkede boring skyldtes BAM. Når boringer bliver lukket for stoffer, der blev forbudt for 20 år siden, så er det, fordi det er den tid, det tog for datidens pesticider at nå ned til det grundvand, vi drikker.

Myndighederne har taget hånd om dette område, så det er fortidens synder, vi kan se i grundvandet. DN burde ikke forsøge at skræmme befolkningen på denne måde.