FastBale, som er udviklet og designet i Kverneland Groups kompetencecenter i Ravenna, Italien, lanceres som hele to verdensnyheder. For det første er det verdens eneste Non-Stop fastkammer rundballepresser, og for det andet er det verdens eneste Non-Stop fastkammer rundballepresser, som i kombination med en indpakker, giver en integreret løsning for presning og indpakning.

Maskinens struktur er effektiv, da de to kamre er anbragt i serie, så der er mulighed for at udnytte en række valser i begge kamre. Forkammeret producerer de første to tredjedele af ballen. Når forkammeret har opnået sin forudindstillede tæthed, føres ballen til hovedkammeret, og ballen presses færdig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter åbnes forkammeret og den præformede rundballe flyttes til hovedkammeret, hvor den presses til sin maksimale størrelse på 1,25 meter. Når rundballen er presset færdig, bliver der igen åbnet for forkammeret, så en ny rundballe kan presses. Nettet lægges om den færdige balle og bagklappen åbnes, og den færdige balle føres videre til indpakkeren. Hele processen gennemføres uden stop.

For at lave en pålidelig og hurtig balleoverførsel er der udviklet en indpakkerramme, som er monteret på et parallelophæng. Det bevirker, at indpakkeren kan sænkes for at møde den færdige balle fra ballekammeret.

Kompetencecenteret har gennem designet af FastBale skabt en yderst kompakt maskine.

Efter tests gennem flere sæsoner afsløres FastBale ved det kommende SIMA Show, hvor den er tildelt en sølvmedalje for innovation. Markedsevaluering og udvikling med en række forskellige afgrøder og de varierende forhold vil fortsætte i hele 2015, før FastBale bliver fuld tilgængelig.