Akademikerne fylder for meget blandt Landbrug & Fødevarers lobbyister, så landmændene ikke genfinde sig selv, mener Per Nørgaard Sognstrup, Holstebro.
På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde udtrykte han fra talerstolen et håb om, at formand Martin Merrild vil være vagthund for, at akademikervældet ikke æder Landbrug & Fødevarer op indefra.
- Det er meget sigende, når Martin Merrild snakker om at få politikerne i tale. Vi landmænd taler ikke. Vi snakker med hinanden. Og det er et billede på, at Landbrug & Fødevarer er på vej væk fra de almindelige landmænd, forklarer Per N. Sognstrup efterfølgende.
- Et af problemerne er, at vores lobbyister er uddannet det samme sted, som embedsmændene, og derfor kan landmandænd ikke se sig selv - og ikke se logikken - i de forhandlinger, som foregår mellem embedsmænd og lobbyister, mener Per N. Sognstrup
Forhandlinger
Han er ikke bange for at bruge ordet forhandlinger om de faglige drøftelser, der foregår på embedsmandsniveau mellem lobbyister fra landbrug & Fødevarer og embedsmænd i eksempelvis ministerier.
Han mener, udmærket, man kan kalde den slags drøftelser for forhandlinger, fordi der foregår en gensidig påvirkning.
- Den såkaldte Djøfisering er ved at inficere hele samfundet. Der er en høj andel af akademikere i Folketinget, men kun en lille andel i befolkningen. Jeg er bange for, at det også bevæger sig over i Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de regelsæt, der udvikles, mangler håndværksmæssig forankring, siger han.
Ikke alle tager skade af uddannelse
Martin Merrild sagde i sit svar til Per N. Sognstrup, at han godt kan finde eksempler på mennesker, der ikke har taget skade af at tage en lang uddannelse.
- Jeg kan garantere dig for, at vi i Landbrug & Fødevarer koncentrerer os om at finde de dygtige, når vi ansætter.
Vi har over 1.000 ansatte i Landbrug & Fødevarer, som hver dag arbejder på at fremme vores sag.
- Det kan du have tillid til og være tryg ved, sagde Martin Merrild
