Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

DanBred reducerer Duroc-genafgiften og introducerer genetikforsyningsaftale for produktionssæd

7. aug. 2018 | Indrykket af DANBRED

Nu indføres en genetikforsyningsaftale for Duroc-produktionssæd.

Del artiklen:

PRESSEMEDDELELSE: Nu indføres en genetikforsyningsaftale for Duroc-produktionssæd. Aftalen skal sikre, at omkostningerne for kunder og leverandører bliver mere gennemskuelige, og samtidig reduceres betalingen af genafgifter til Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Genafgiften bliver reduceret med omkring 10 procent på årsbasis for en soholder med et gennemsnitsforbrug af Duroc-produktionssæd. Aftalen træder i kraft 1. oktober 2018. Betalingen bliver fremadrettet ikke længere opkrævet pr. dose, men i stedet pr. produktionsso i besætningen akkurat som på de hvide racer.

I samme forbindelse reduceres genafgiftsbetalingen til Landbrug & Fødevarer Svineproduktion med omkring 10 procent på årsbasis for en soholder med et gennemsnitsforbrug af Duroc-produktionssæd. Besparelsen skyldes, at gennemsnitsforbruget fastsættes til 5,0 doser pr. årsso frem for 5,6 doser, som er det egentlige gennemsnitsforbrug på nationalt plan. De 10 procent svarer til en besparelse på ca. 5.000 kr. på besætningsniveau per år for en soholder med 1.000 årssøer.

Ifølge adm. direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, er der flere gode elementer i aftalen, men han fortæller også, at ændringer er en nødvendighed, da der er sket et opgør med, hvordan genetik forhandles i Danmark.

– Den nye betalingsmodel er en naturlig konsekvens af ændringerne i markedsdynamikken. En skærpet konkurrencesituation sammenholdt med teknologiudvikling, ikke mindst dybdeinseminering, medfører et behov for nytænkning af betalingsmodellerne. Vi skal selvfølgelig fremtidssikre vores genetikudvikling, så vi fortsat kan producere og udbyde et produkt i verdensklasse til vores kunder. I dét lys har vi valgt at ændre vores aftalegrundlag, nu også på handyrsiden. Samtidig får vores kunder et komplet overblik over genetikudgifterne, siger Thomas Muurmann Henriksen.

– Den nye betalingsmodel er en naturlig konsekvens af ændringerne i markedsdynamikken. En skærpet konkurrencesituation sammenholdt med teknologiudvikling, ikke mindst dybdeinseminering, medfører et behov for nytænkning af betalingsmodellerne.

Thomas Muurmann Henriksen, adm. direktør DanBred

Bedre balance

Formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion hilser den nye betalingsmodel velkommen.


– Den tidligere aftale gjorde genafgiften mere variabel for landmanden, da eksempelvis drægtighedsprocent og insemineringsteknik varierer. Det er derfor helt bevidst, at den variabel nu er taget ud af ligningen, så alle betaler den samme pris for genetik. Med ændringen skaber vi en bedre balance og større retfærdighed i finansieringsgrundlaget for de mange forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kommer alle svineproducenter til gode, siger Erik Larsen.

Kontrakterne sendes ud via KS-stationerne i den kommende uge. Kunder, der har spørgsmål er i den forbindelse velkommen til at kontakte DanBreds genetikforsynings-linje på 3841 0146, hvor et team af medarbejdere er klar til at svare på spørgsmål omkring aftalen. Også KS-stationerne, Hatting-KS og Ornestation Mors kan kontaktes for besvarelse af spørgsmål.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter