Landbrugsaftale er ikke lutter lagkage

På trods af en svær fødsel lykkedes det at få en bred politisk aftale for den grønne omstilling af landbruget, og det glæder fortsat formand Søren Søndergaard.

- Og selvom aftalen langt fra er lutter lagkage - så var det fuldstændig afgørende, at vi fik indflydelse. Ellers var det endt i en total katastrofe for vores erhverv, sagde Søren Søndergaard i sin beretning på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde.

Aftalen skulle sammenfatte Klima. Kvælstof. Og CAP. Og Søren Søndergaard tog fat på aftalens enkelte dele.

CAP

Søren Søndergaard kaldte CAP'en et kapitel for sig.

- Når den træder i kraft til nytår, vil den være rammen om landbrugsstøtten i Danmark de næste fem år. Der er bare lige den lille detalje, at vi endnu ikke kender de præcise regler for, hvordan aftalen skal udmøntes på dansk jord. Hvad bliver kravene om afgrøderotation? Hvad med etableringsstøtte for unge landbrugere? For ikke at tale om kompensation for udjævning og definitionen på markkrat. Og hvorfor kan vi ikke tælle læhegnene med? Mange af os er allerede for længst begyndt med markplanlægningen for 2023. Ja, vi har allerede sået mange steder! De kommende regler i EU's landbrugsreform vil få meget stor betydning for den enkelte landmand. Vi har brug for at få klar besked om næste års regler. Det er ikke fair, at vi skal planlægge med bind for øjnene! Og så er jeg ikke engang kommet ind på den uforståelige beslutning om, at Danmark ikke har udskudt kravet om fire procents brak til 2024. Som nærmest det eneste EU-land. Det giver absolut ingen mening, at god dansk landbrugsjord skal tages ud af produktion i en verden, der mangler korn, sagde Søren Søndergaard.

Efterafgrødecirkus

Noget af det allervigtigste - og sværeste - i landbrugsaftalen - det er kvælstof. Her venter en stor indsats. Fra os. Men i høj grad også fra politikerne. Vi skal holde hinanden op på det, der står i aftalen. Og jeg kan lige så godt bare sige det, som det er: Efterafgrødereglerne er et cirkus. Det blev 2022 endnu et grotesk eksempel på.

Sidste år var det helt håbløst. Regnen silede ned i store dele af august. Og mange af os kunne simpelthen ikke nå at så til tiden. I år var jorden så knastør, at efterafgrøderne ikke kunne spire mange steder. Og tørkeindekset var helt i top. Det giver sig selv, at problemet med efterafgrødereglerne skal løses. Lige nu er der ikke plads til det gode landmandskab. Og jeg ser to muligheder: Enten skal reglerne laves om. Ellers også skal den siddende fødevareminister til at have mere styr på vejret.

Second opinion

Noget, landbrugsaftalen har givet os, er en second opinion på det faglige grundlag, vandplanerne bygger på. Det har vi kæmpet for længe, så det er en stor sejr. Særligt stærkt er det, at den kommende second opinion også omfatter lokale analyser. Der er ikke to fjorde, ikke to kystvande, der er ens - og det skal afspejles i arbejdet med vandplanerne. Stærke, lokale samarbejder mellem landmænd, foreninger og kommuner er i gang med at kortlægge udfordringer og give bud på løsninger i et specifikt vandområde. Her vinder faglighed og virkelighed over skrivebordsløsninger og modelberegninger. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle de foreninger, der har brugt kræfter på denne lokale tilgang, som landbrugsaftalen har banet vejen for. Det er et tydeligt eksempel på, at vi ikke løber fra ansvaret. Men at vi knokler for at finde nye veje, der både skaber resultater i vandmiljøet, OG giver mening for de lokale samfund omkring fjorden.

Lavbundsjord

En anden hjørnesten i aftalen er udtagning af lavbundsjord. Mange landmænd går aktivt ind i projekterne. Og vi skal se perspektivet i at bidrage til de ambitiøse mål - frivilligt og med fuld erstatning. Og det gør vi. Det er væltet ind med ansøgninger. Men der er for mange bureaukratiske snubletråde. Der er for mange eksempler på urimelig lang sagsbehandling og komplicerede projektordninger.

- Vi venter også stadig på de udtagningskonsulenter, som er en del af landbrugsaftalen.

Aftale er underskrevet

Søren Søndergaard benyttede også sin beretning til at minde politikerne om, at der allerede er en aftale for landbruget og landbrugets klimabidrag.

Derfor frustrerer det ham, at valgkampen var fyldt med nye forslag og det var nærmest underforstået, at der som noget af det første efter valget skal diskuteres nye landbrugsaftaler.

- Vi minder igen og igen politikerne om, at de har skrevet under på den her aftale. At vi er i gang. At potentialet er enormt, og ambitionerne endnu større, sagde han.

Søren Søndergaard spolede et øjeblik tiden tilbage til valgkampen.

- Det kunne virke som om, at mange politikere lige havde glemt, hvad der blev skrevet under på for et år siden. Der gik nærmest ikke en uge, hvor der ikke kom et nyt landbrugsudspil, som lige var blevet smækket sammen hen over natten i kampen om de billige point og de afgørende stemmer. Vi skulle høre politikere, der pludselig serverede valgflæsk i form af et lynstegt forslag om at forbyde konventionelt landbrug på 200.000 hektar! Vi skulle høre politikere og sågar enkelte tv-værter bruge udtryk som: "Når vi nu skal til at kigge på landbruget". Igen og igen måtte vi insistere på faglig substans og genopfriske korttidshukommelsen: Landbrugsaftalen er en klimaftale for landbruget, sagde han og understregede, at der er brug for vished om fremtiden og en smule arbejdsro i stedet for en slingrekurs og luftkasteller.

En mur af bureaukrati

Søren Søndergaard lagde også vægt på, at nogle initiativer ligefrem mangler en ubureaukratisk medvirken fra myndighederne.

- På mange områder er vi mere klar end myndighederne til at indfri aftalens elementer. Vi vil så gerne, og det vælter ind med ansøgninger fra landmænd, som gerne vil. Men vi møder en mur af bureaukrati og ulogiske, forældede regler. Riv nu den mur ned. Så vi kan passe vores arbejde og bidrage effektivt til den grønne omstilling, lød hans opfordring til politikerne.

- Når en krise kradser, gør vi det, der giver mening. I en fødevarekrise giver det mening at dyrke jorden og producere mad til verden. Her og nu. I en energikrise giver det mening at producere energi. Og at spare på den energi, vi har. Her og nu.

Landmænd bidrager

I en krise giver det ifølge Søren Søndergaard mening at stå sammen og bidrage med det, man kan. Her og nu.

- Vi har en lang tradition for at skabe udvikling drevet af omstændighederne. Det ligger naturligt til landmænd at finde på nyt for at komme videre. Jeg indrømmer gerne, at vi ikke er verdensmestre i at betjene et hæve-sænke-bord. Og vi bliver nok aldrig glade for at skrive lange, akademiske notater. Vi er et rastløst folkefærd. For vi kan godt lide at se tingene gro. Blive til noget. Ikke på papiret. Men i virkeligheden. Vores laboratorie er ude i marken, inde i stalden og i vores selskaber. Der går jo ikke en uge, hvor der ikke kommer et nyt klimatiltag fra en landmand eller en af vores andelsselskaber. Det er enestående. Vi skaber udviklingen ved at prøve os frem. Med jord på næverne, eller hånden på mejetærskerens rat. Hele tiden på vej fremad, sagde Søren Søndergaard.