Trelleborg er klar med en app til iPhone og iPad, der udregner det rette dæktryk.

Med det optimale dæk tryk kan man både spare tid og brændstof, fortæller Trelleborg, som ved en markdemonstration nord for Paris demonstrerede, hvilken forskel dæktrykket kan gøre.

Trelleborg har lavet en ny app ved navn TLC, som kan downloades til iPhone og iPad, og med den kan man udregne det optimale dæktryk direkte på telefonen.

I marken havde Trelleborg opstillet to ens Massey Ferguson-traktorer med samme udstyr og monteret med samme Gregoire Besson-harve. Traktor nummer 01 havde et dæktryk på 0,9 bar - udregnet på TLC-app'en ud fra belastning og hestekræfter. Traktor nummer 02 har et almindeligt brugt dæktryk på 1,4 bar.

De to traktorer harver "om kap", og traktor nummer 02 klarer trækket på 2 minutter og 37 sekunder, men fik baghjul af traktor nummer 01 med det lavere dæktryk i en tid på 2 minutter og 27 sekunder. Ud over at have sparet ti sekunder, brugte traktor nummer 01 også 0,2 liter brændstof mindre end den anden traktor - blot på grund af dæktrykket.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Trelleborg har regent ud, at på 200 hektar svarer det til en besparelse på 1.122 euro eller 8.360 kroner.

- Det er klart, at man ved kørsel på vejen har brug for et højere tryk, men det er stadigvæk bemærkelsesværdigt, at man kan spare så megen tid og brændstof i marken blot ved at justere dæktrykket. Vi arbejder på at få traktorproducenterne til at skabe en funktion, så man kan justere dæktrykket fra kabinen, siger repræsentanten fra Trelleborg, som stod for demonstrationen.

TLC-app'en er gratis og kan hentes i App Store.