Maskinbladet, Sima, Paris

Variabel Inflation Peressure eller blot VIP, som Trelleborg kalder systemet, modtager Sima Innovation Awards i guld, som er den fineste udmærkelse ved den franske landbrugsmesse. VIP færdigtestes i år, og forventes at være klar til salg i 2018. VIP er udviklet sammen med Agco, og i første omgange er udstyret forbeholdt mejetærskere fra Agco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regulerer på det enkelte hjul

VIP består af en række sensorer, som registrer lufttrykket og temperaturen i dækkene, samt belastningen på de enkelte hjul.

- Med VIP kører mejetærskeren altid med der rette dæktryk i forhold til belastningen. Derved udnyttes dækkets potentiale optimalt, og samtidig holdes der en konstant trædefladen på dækken. Det reducerer den skadelige jordpakning med godt ti procent, siger Lorenze Cifgerri, Trelleborg.

VIP registrerer belastningen på de enkelte hjul, og på bakkeskråninger, hvor der er betydelig større belastning på det lavest kørende hjul, øger VIP automatisk trykket i dækket. Derved undgås overbelastning af dækket, og samtidig er det med til at stabilisere mejetærskeren, mens den arbejder på bakkesiden.