De planlagte kvælstof-reduktioner i vandplanerne er langt fra nok, hvis biodiversiteten i de danske have og fjorde skal sikres. Sådan lyder det kontante budskab fra en række forskere, som i en ny rapport ser på, hvordan Danmark kan indfri løftet om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Det skriver altinget.dk.
- Der er brug for at gøre noget ud over de vandplaner, som nu er vedtaget. Vores bud er, at det er nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen til vandmiljøet fra de nuværende omkring 60.000 tons pr. år til omkring 30.000 ton, siger professor Stiig Markager, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har været med til at skrive rapportens anbefalinger om biodiversitet i havet, til altinget.dk.
I de danske vandplaner er det til landbrugets store utilfredshed besluttet at reducere kvælstofudledningen med i første omgang 9.000 ton årligt. Efter 2015 har miljøminister Ida Auken (SF) varslet, at der skal reduceres yderligere 10.000 ton, men ifølge de biologiske eksperter er der altså brug for yderligere stramninger.
Ålegræs er nøglen
- Den vigtigste trussel mod god biodiversitet i de danske farvande er, at vi ikke har ålegræs på et rimeligt niveau. For at få det så skal vi have halveret tilførslen af kvælstof, siger Stiig Markager.
Ålegræs skaber levesteder for en række fisk og er samtidig fødekilde for fugle. Derfor mener forskerne, at ålegræs er nøglen til at sikre biodiversiteten i det marine miljø. Men forskerne peger på, at 95 procent af de ålegræs-arealer, som fandtes omkring af 1900, nu er forsvundet på grund af påvirkning fra næringsstoffer.
- Hvis vi ikke får ålegræsset tilbage inden for en overskuelig periode, så får vi ikke tidligere tiders bestande af fisk tilbage. Ålegræsset er nøglen til et stabilt system, siger Markager.
I Landbrug & Fødevarer mener viceformand Henrik Frandsen, at forskernes anbefaling om at halvere kvælstofudvaskningen er både urealistisk og unødvendig.
- Hvis vi skal videre med at forbedre vandmiljøet, så skal tiltagene laves ude i vandmiljøet. Det, mener vi, har den beste effekt. Vi anviser stenrev, udplantning af målegræs og opdræt af muslinger. Vi tror ikke, at man kan komme meget længere med den generelle regulering, siger han til altinget.dk.
Frandsen understreger, at en så markant reduktion vil have markante konsekvenser for landbrugserhvervet.
- Så ville man ikke kunne have landbrug, som vi kender det. Men vi mener slet ikke, at en halvering kan lade sig gøre. Fjernede man al dansk landbrugsdrift, ville man næppe nå ned på en halvering, siger han.
