Det var en dårlig idé, at daværende miljøminister Karen Ellemann (V) sidste år udskød store dele af kravene om at reducere kvælstof-udvaskningen til vandmiljøet. Sådan lyder den kontante melding fra Det Miljøøkonomiske Råd, som tirsdag offentliggjorde dets årlige rapport. Det skriver altinget.dk.
- Det er beklageligt, at Danmark har opgivet at nå 2015-målsætningen for reduktion af kvælstofforureningen og udskudt store dele af målopfyldelsen fra 2015 til 2027. Manglende målopfyldelse og hyppige ændringer i målsætningerne undergraver troværdigheden i dansk miljøpolitik, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
I rapporten påpeger vismændene, at Miljøministeriet oprindeligt beregnede, at der skulle reduceres 28.000 ton kvælstof årligt for at opnå god økologisk tilstand. Imidlertid var der usikkerhed om beregningerne, og derfor blev målet nedjusteret til 19.000 ton.
- Man kan sige, at der anvendes et omvendt forsigtighedsprincip, hvor usikkerheden kommer landbrugsproduktionen til gode i form af mindre restriktiv regulering, skriver vismændene, der påpeger, at den måde at bruge forsigtighedsprincippet på øger risikoen for, at der skabes en irreversibel udvikling i vandmiljøet.
- Det taler for en anvendelse af forsigtighedsprincippet i dets oprindelige betydning, hvor usikkerheden kommer miljøet til gavn, fastslår vismændene.
L&F: Kortslutning i rapport
I Landbrug & Fødevarer er administrerende direktør Carl Aage Dahl langt fra enig med vismændene i, at det var uklogt at udskyde kvælstofreduktionen.
- Rapporten har en faglig kortslutning, som Rådets formandskab ikke har været opmærksom på, siger han.
Ifølge Carl Aage Dahl ser rapporten bort fra, at den kvælstofindsats, som nu er udskudt, skulle gennemføres via et kvotesystem, som ifølge Carl Aage Dahl først ville virke i naturen og vandmiljøet efter fem-15 år. Nu taler man i stedet om at gennemføre den udskudte indsats med andre virkemidler som stenrev, våde enge og udtagning af jord, som har en hurtigere effekt på miljøet.
- Nu bruger man nogle år på at finde de rigtige, målrettede og intelligente instrumenter, og på den måde kan vi få en hurtigere miljøeffekt, end hvis man tidligere havde besluttet en indsats med forkerte virkemidler, siger han.
Carl Aage Dahl understreger, at udsættelsen også har positiv betydning for landbrugets indtjening og beskæftigelse.
