Gennem en årrække har landbruget skullet producere under en række danske særregler på miljøområdet, samtidig med at begrænsningen i adgangen til kvælstof har påført erhvervet store tab. Nu ser det imidlertid ud til, at der blandt både politikere og eksperter er ved at ske en holdningsændring, når det gælder reguleringen af dansk landbrug.

Derfor ventes der med spænding på Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling, som skal komme med konkrete forslag til, hvordan dansk landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt både på kort og lang sigt. Et af de emner som ventes med særlig spænding, er et forslag om en mere detailreguleret administrering af miljøreglerne, der blandt andet lægger op til, at der i højere grad end i dag tages hensyn til de givne forhold på den enkelte ejendom. Det kan komme til at betyde, at landmænd med robust landbrugsjord i fremtiden må bruge mere gødning, mens forbruget af gødning til gengæld skal reduceres på mere miljøfølsomme arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil gøde god landbrugsjord optimalt

En af de landmænd, som glæder sig til at se resultaterne af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, er Gert Elbæk. Han driver et landbrug ved Bogense med 500 hektar og en produktion af 7.000 slagtesvin.

- For det første skal have vandet til at løbe, så det bliver muligt at dyrke arealerne. Derudover har vi brug for en mere intelligent regulering af landbruget, hvor den enkelte landmand - i langt højere grad end i dag - får lov at dyrke afgrøderne ud fra, hvad der er økonomisk optimalt, og på en måde så naturen og miljøet tilgodeses bedst muligt. Det vil sige, at vi på god landbrugsjord skal have lov at bruge mere kvælstof, mod at vi til gengæld enten bruger mindre kvælstof på andre arealer, eller tager dem helt ud af drift og i stedet laver god natur, siger Gert Elbæk.

Han er klar over, at nogle landmænd kan blive hårdt ramt, hvis en stor del af deres jord ligger i et område, hvor jorden ikke er så robust. Derfor mener han, at de skal have fuld kompensation for deres tab.

Læs hele artiklen i februar-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag den 8. februar.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.