Efter Danish Crown-formand Niels Mikkelsens beslutning om at træde tilbage har bestyrelsen konstitueret næstformand Erik Bredholt. Det blev fremlagt på Danish Crowns årsmøde i Herning onsdag.

Det fik repræsentantskabsmedlem Søren Birk Nielsen til at stille spørgsmålstegn ved demokratiet i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg mener, at det er en knægtelse af demokratiet, når man på forhånd bestemmer sig for, hvem er skal være formand, når man ikke ved, hvordan bestyrelsen kommer til at se ud. Og det er ikke fordi, jeg har noget imod Erik Bredholt - endnu, sagde Søren Birk Nielsen til latter fra salen.

Der er tre personer på valg i Danish Crowns bestyrelse, som bliver endeligt sammensat den 22. december 2011.

- Det er naturligvis den bestyrelse, der er valgt den 22. december, der beslutter, hvem der skal være formand. Men det er vigtigt med en koncern med så store resultater, at man sender nogle klre signaler om, hvad det er, man vil, sagde Niels Mikkelsen.