En af verdens største og førende producenter af teleskoplæssere har fået en ny dansk samarbejdspartner

Ribe-virksomeheden Brdr. Holst Sørensen A/S skal nu til at sælge teleskoplæssere fra Merlo, der producerer ikke færre end 5.500 teleskoplæssere om året og har en årlig omsætning på mere end 2,5 milliarder kroner.

Til landbruget producerer Merlo både standard teleskoplæssere med løftehøjder på op til 10 meter og modeller med lift og kraftudtag med en effekt på 140 hestekræfter. På den måde bliver teleskoplæsseren reelt til en effektiv landbrugstraktor.

- Merlo maskinerne passer perfekt ind i maskinprogrammet hos Brdr. Holst Sørensen A/S, der også markedsfører Venieri gummihjulslæssere og Giant minilæssere. Brdr. Holst Sørensen A/S kan dermed tilbyde læssemaskiner, der dækker ethvert formål, skriver den sønderjyske importør i en pressemeddelelse.

Brdr. Holst Sørensen oplyser desuden, at Merlos nyudviklede topmodeller kan opleves ved den igangværende stormesse Agritechnica i Hannover. Her vises blandt andet to modeller, der har motorer med 160 hestekræfter. Disse teleskoplæssere kan leveres til foråret 2012.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce