Landbrug & Fødevare har for nyligt lanceret en række mål for 2018, som de danske svineproducenter har besluttet af leve op til.
Blandt disse mål er et krav om brug af lokalbedøvelse ved kastration af smågrise. I den annonce, som Landbrug & Fødevarer har indrykket i landsdækkende aviser, står der under punktet "Kun kastration med bedøvelse" følgende: I 2018 indfører danske landmænd på eget initiativ - som nogle af de første i verden - lokalbedøvelse før kastration.
Hos Dyrenes Beskyttelse vækker den udmelding glæde. Foreningen lancerede sidste år en kampagne ved navn "Burgris - nej tak!", der blev bredt kritiseret i landbruget.
- Hver dag kastreres der 40.000 danske grise herhjemme, og selvom indgrebet er meget smertefuldt, sker det uden bedøvelse. Derfor er det rigtig positivt, at landbruget har lyttet til nogle af de problemer og løsningsforslag, vi bragte til bordet under vores burgrise-kampagne, så ingen grise bliver kastreret uden bedøvelse, når året er omme. Vi håber, de vil gå hele vejen og stoppe helt med at kastrere grisene inden udgangen af 2024, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.
I en pressemeddelelse skriver Dyrenes Beskyttelse, at initiativet er på linje med forbuddet mod kastration uden bedøvelse, der træder i kraft i Tyskland i 2019, mens det i andre lande allerede er forbudt at kastrere uden bedøvelse, fx Norge, Sverige, Holland og Schweiz. I England kastrerer man ikke, ligesom hovedparten af grisene ikke er kastreret i Spanien og Portugal.
Selvom man hos Dyrenes Beskyttelse glæder sig over udmeldingen fra Landbrug & Fødevarer, så mener foreningen bestemt ikke, at de danske svineproducenter er i mål, når det kommer til god dyrevelfærd.
- Det kan for eksempel undre mig, at Landbrug & Fødevarer ikke adresserer det alvorlige problem, at 30 millioner danske grise får klippet halen af hvert år, selv om det er ulovligt systematisk at halekupere. Det har det været i hele EU i over 20 år. Lige inden jul kom ministeren med en skarp kritik, og han har bebudet skærpet kontrol på området. Jeg havde gerne set erhvervet tage ansvar for dette alvorlige problem, hvor en løsning også haster, siger Britta Riis.
