Lyt til artiklen:

NNF: Vores medlemmer har modtaget den værst tænkelig besked

00:00
Hastighed: ???x
03:22

- Knap 1.200 medarbejdere står snart uden job, og det vigtigste er nu at hjælpe medlemmerne godt videre, siger næstformanden i Fødevareforbundet NNF.

Danish Crown lukker sit slagteri i Ringsted. Den kendsgerning skulle de knap 1.200 medarbejdere på slagteriet forholde sig til, da beslutningen blev meldt ud torsdag morgen den 18. april, skriver NNF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fuld fokus på at hjælpe vores medlemmer godt videre, siger Jim Jensen, der er næstformand i Fødevareforbundet NNF.

- Vores medlemmer har netop modtaget den værst tænkelige besked, som en slagteriarbejder kan få af sin fabrikschef. Det gør mig trist på deres vegne, at de står til at miste deres job, indtægt og kollegaer. Det er voldsomt, siger Jim Jensen og fortsætter:

Danish Crown vil lukke slagteri i Ringsted

Se også:

Danish Crown vil lukke slagteri i Ringsted

- Vi har fuld fokus på at hjælpe vores medlemmer godt videre. Det har vi desværre god erfaring med efter de mange lukninger gennem årene; senest i Sæby for under et år siden. Vi ved, at det bliver afgørende for medlemmernes muligheder, at overenskomstens socialplan aktiveres, og vi håber, at både vores medlemmer og Danish Crown vil samarbejde med os om at få alle de midler bliver brugt mest optimalt for medlemmerne.

Tragisk for medlemmer og lokalsamfund

Lukningen er en konsekvens af to års udfordringer med manglende slagtegrise, som har udfordret effektiviteten på Danish Crowns danske slagterier.

Derfor samler koncernen nu produktionen på færre anlæg og koncentrerer koncernens fremtidige investeringer med øje på at forædle ejernes grise til produkter som bacon og pepperoni, frem for primært at være råvareleverandør til kunder over hele verden. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slagteriet i Ringsted er det sidste svineslagteri, der er tilbage på Sjælland og Fyn, og det er en af Ringsteds største arbejdspladser med en betydelig produktion og eksportandel.

- Det er tragisk - både for alle vores medlemmer, der snart står uden job, og for lokalsamfundet. Lige så tragisk er det, at landbruget ikke i højere grad bakker op om deres egen andelsvirksomhed og sender flere grise til slagtning, siger Jim Jensen.

Jeppe Bloch: Lukning af Ringsted er udtryk for rettidig omhu

Se også:

Jeppe Bloch: Lukning af Ringsted er udtryk for rettidig omhu

Turbulente år

Lukningen sætter punktum for nogle turbulente år for slagteriet i Ringsted. I 2016 blev aftenholdet lukket ned, og to år senere lukkede natholdet, og omkring 100 medarbejdere mistede deres job.

Selv om Danish Crown i 2020 ansatte 300 nye medarbejdere i Ringsted på grund af en større efterspørgsel fra Asien og flere grise til slagtning, måtte slagteriet gennem endnu en fyringsrunde i oktober 2022, fordi koncernen også dengang oplevede et fald i antallet af slagtegrise.

- Danish Crown har budt vores medlemmer i Ringsted meget gennem tiden. Hver gang har de været omstillingsparate og knoklet videre. Derfor er det også så frustrerende, at det ender sådan her, siger Jim Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slagteriet i Ringsted indstilles til lukning i midten af september 2024.

Fyringer og investeringer skal sikre bedre notering på kort sigt

Se også:

Fyringer og investeringer skal sikre bedre notering på kort sigt