Er der noget bedre end duften af gylle i næsen, store maskiner og jord på vejene, nej, vel? Så er det forår og vi har travlt i marken. Det er vi helt indforstået med, at nu skal vi rykke og der skal ske noget - det kan kun gå for langsomt. Men det er vi nok de eneste, der synes. Jeg er ikke sikker på byboerne, hvad enten det er dem i byen eller de som skulle have forvildet sig ud at bo på landet er enige i.
Men selv om vi kan kigge skævt til hinanden indimellem, er der også plads til dem. Altså byboerne. Vi kan dog forsøde disses tilværelse lidt ved at sørge for, at de i kommende måneder har noget flot at se på. Ja, taler ikke om blomstrende gule rapsmarker eller bølgende bygmarker. Nej, jeg taler om, at vi som landmænd i det øvrige danske land, kan gøre som bornholmerne og plante en stribe ud til den vej, hvor byboerne kører, med blomster. Så sørger vi for at give dem noget kønt at kigge på og muligheden for at de kan plukke en buket med hjem til konen. Til at bløde hende op, når hun brokker sig over de er kommet for sent hjem, på grund af at de kørte bag en af vores store maskiner.
Og så gør det vel ikke heller ikke noget, at det er en simpel måde at forbedre vores image på. Så kan det jo være de vinker - altså byboerne - eller smiler til os næste gang vi møder dem i trafikken - frem for at bruge visse andre fagter.
