Nu er vi kommet til den tid på året, hvor traktorerne og maskinerne skal ud af laden og ja-hatten på. Der er ikke plads til mere fnidder og politiker-børnehave omkring tillid og manglende forståelse for tal.
For ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, og uanset partifarve, så kan der ikke være tvivl om, at Danmark har brug for landbruget.
Derfor skal vores fokus nu rettes imod noget af det, vi er allerbedst til i verden - nemlig at være håndværkere i marken.
Så skal vi ikke alle med glæde se frem mod det kommende forår, og starten på en ny vækstsæson.
Det er en af de bedste tider, på året, hvor tingene begynder at gro, og vi går imod varmere og lysere tider - og en af grundene til, at jeg er i dette erhverv.
Jeg ønsker jer alle et godt forår og god arbejdslyst i marken. ?