Savværket i Gjern lægger omgivelser til en ny juletræsmesse i miniudgave, som nu er blevet til virkelighed. Her er juletræsfolk fra ind- og udland samlet for at netværke, opleve savværket og ikke mindst se maskinerne i aktion.
- Det er første år, vi holder det, og vi har tit tænkt på at gøre det. Men nu har vi sammen med Tree Tech fra Kjellerup lavet det her arrangement. Det tegner godt indtil videre, siger Jan Kristensen, der er indehaver af Grønagergård Savværk til Maskinbladet.