Lyt til artiklen:

Ny forperson for Økologisk Landsforening

00:00
Hastighed: ???x
02:54

Michael Kjerkegaard er ny mand på posten som forperson for Økologisk Landsforening. Han blev valgt på foreningens generalforsamlingen uden modkandidater, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Til daglig driver Michael Kjerkegaard landbruget Eskelyst i Vejle Ådal, hvor han praktiserer naturpleje og holistisk afgræsning med sine cirka 240 kødkvæg. Om sin motivation for at blive forperson i Økologisk Landsforening, siger han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har en vision om at forene vores brede medlemsskare, der omfatter virksomheder, forbrugere, køkkener og landmænd. Min ambition er at skabe et inkluderende og stærkt fællesskab, hvor alle bidrag bliver værdsat. Ved at fremme dialog, samarbejde og innovation ønsker jeg at styrke vores fælles indsats for at fremme liv på landet og økologisk livsstil på tværs af samfundet.

Michael Kjerkegaard afløser Sten Dissing, der i starten af året overtog posten fra Louise Køster, der sad på posten i to år.

Kaos i Økologisk Landsforening: Forperson færdig

Se også:

Kaos i Økologisk Landsforening: Forperson færdig

En af Michael Kjerkegaards opgaver bliver at være med til at føre Økologisk Landsforenings nye strategi ud i livet. Strategien blev præsenteret for generalforsamlingen tidligere i dag og bærer titlen "Økologi - fordi vi kun har én planet". Den skal danne ramme for foreningens arbejde frem mod 2030.

Strategien tager udgangspunkt i visionen om, at Økologisk Landsforening vil skabe en verden, der tænker og handler økologisk. Den skal skærpe foreningens profil, så den bliver en markant interesseorganisation for bæredygtig omstilling. Derudover er antallet af mærkesager skåret ned fra seks til tre: Sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord.

- I Økologisk Landsforening mener vi naturligvis, at økologien skal være normen fremfor en nicheproduktion. Derfor skal vi have fart på væksten i økologien igen. Det skal ske ved, at vi får en stærkere politisk stemme, gennem flere og stærkere partnerskaber og ved, at vi driver færre og større udviklingsprojekter end dem, vi har i dag. Vi glæder os til, at vi nu kan påbegynde implementering af strategien til gavn for medlemmer, hele det økologiske fællesskab og vores planet, siger Michael Kjerkegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye strategi skal være med til at sikre, at 25 procent af det danske fødevareforbrug og landbrugsareal er økologisk i 2030.

Ud over valget af forperson skal generalforsamlingen lørdag vælge de sidste medlemmer af foreningens repræsentantskab og bestyrelse. Konstitueringen sker senere i eftermiddag og i aften.

Økolog: Jeg følte mig ikke repræsenteret af ØL´s visionsplan

Se også:

Økolog: Jeg følte mig ikke repræsenteret af ØL´s visionsplan