Lyt til artiklen:

Stort overskud hos DM&E: Medlemmer får penge tilbage

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Der bliver nu i alt tilbagebetalt 716.000 kroner til DM&Es medlemmer. Det er første gang, at brancheorganisationens bestyrelse har besluttet, at overskuddet skal tilbagebe­tales til medlemmerne.

- At der er plads i økonomien til at tilbagebetale otte procent til medlemmerne skal ses i lyset af, at be­styrelsen i sommeren 2023 besluttede kun at hæve kontingentet med 4,4 procent på trods af, at det gennem mange år har været politikken at lade kontingentet følge stigningen i nettoprisindek­set, som sidste år var på 8,8 procent, siger branchedirektør Bent Juul Jørgensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Organisationens kurser har det seneste år været meget populære blandt medlemmerne, og de har bidraget væsentligt til organisationens økonomiske resultat.

DM&E´s chefkonsulent forventer flere handler med maskiner i 2024

Se også:

DM&E´s chefkonsulent forventer flere handler med maskiner i 2024

Medlemmerne har også nydt godt af husets faglige konsulenter, som har travlt med at rådgive medlemsvirksomhederne om blandt andet arbejdsmiljø og trivsel for de ansatte. Mange medlemsvirksomheder vil også have råd om, hvordan de kan drive deres forretning bedre og mere miljøvenligt.

- Vi har været glade for at kunne bistå vores medlemmer blandt andet i forbindelse med den grønne omstilling, og at kunne støtte hver enkelt virksomhed med de ændringer der sker i branchen, nu hvor samfundet skal klimasikres, siger Bent Juul Jørgensen.

rich-media-3
Bent Juul Jørgensen er branchedirektør hos DM&E. Foto: DM&E

Derudover har organisationen solgt rekord mange produkter, herunder de branchespecifikke værktøjer som DM&E Kloakmodul, Skiltemodul og Kortportal.

Også medlemstallet i DM&Es 13 lokale afdelinger er vokset. I 2023 har DM&E kunnet byde velkommen til 51 nye virksomheder, og det er en nettotilgang på 18 medlemmer. Det betyder, at organisationen nu har 701 medlemmer indenfor maskinstationer, entreprenører, kloakmestre og skov-entreprenører.