Lyt til artiklen:

I sidste ende handler det om højkvalitetsfoder til koen

00:00
Hastighed: ???x
04:56

Abonnementsartikel

Græsland er det helt rigtige sted for 'græsnørder', der ønsker at se de nyeste maskiner til håndtering af græs. DM&E er medarrangør af Græsland, som er Nordeuropas største maskindemonstration og samling af producenter, som leverer grej til håndtering af kløvergræs.

Overgangen fra det biologiske udgangspunkt i græsset efterfulgt af langhårede processer med at justere græsudstyret korrekt i den aktuelle situation, kræver mere viden, end man regner med.

Som medarrangør af dette event vil DM&E blandt andet bidrage med viden til denne avancerede proces, hvor de maskiner vi bruger til håndtering af græsset, udgør en væsentlig faktor til at opnå højt kvalitetsfoder til koen.

De tre væsentligste ting at vide er:

  • Græssets biologi
  • Ensileringsprocessen
  • Koens biologi

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den største del af det græs, der bruges til foder, bliver håndteret af DM&E's medlemmer. Arbejdet i græs er spændende, og det vigtigste ved arbejdet er at have koen i tankerne, som det primære mål.

Vejen til at opnå den bedste kvalitet, er ikke altid det samme, da det kan variere alt efter hvilket foder, der skal bruges. Det kan afhænge af dyrehold, eller hvilket foder der allerede ligger i siloen.

En stor faktor har været den høje pris på protein de sidste år, og at der ønskes mere hjemmedyrket protein på bekostning af mængde. Ud fra behovsændring skal græsensilagen have anden kvalitet.

Græs er det mest alsidige foder vi har

- Jeg har personligt altid været meget interesseret i, hvordan fodring af en ko fungerer med et biologisk syn. Mit arbejde i Norge har givet mig et helt andet indblik i, hvad græs som fodermiddel kan.

- Fodringen skete med ensilage i wrapballer, og før hvert slæt tog vi stilling til, hvilke dyr der skulle have græsset fra de forskellige marker. Vi tog samtidig stilling til, hvordan vi skulle prøve at ensarte ballerne fra de forskellige marker til de samme dyr.

- Foderet bestod af rent græs, og uden at græsset kom i mixervogn. Dog fik de kraftfoder i malkerobotten. Vi lavede ikke grovfoder i marken, men fuldfoder. Forskellen ligger i, at det er koens behov der bestemmer, hvilken kvalitet græs, der blev lavet. Det vil sige uden at der kan tilføjes eller blandes noget i for at dække koens behov.

- Græsset fra marken skal dække struktur og samtidig være en kvalitet der sikrer det rigtige foderoptag. Denne måde at "designe" foderet i marken, fik mig til at tænke og forstå de værktøjer, vi har og bruger i marken. Alene det virkelig at forstå og bruge crimperen korrekt og se forskellen i foderet, var særdeles spændende, fortæller Gerth Holm Pedersen, Agro-konsulent hos DM&E.

Foderet skal være ensformigt

Forståelsen af hvordan en ko fordøjer græsset, er særdeles vigtigt.

Koen er, som få andre dyr, afhængig af en vom fuld af mikroorganismer, der nedbryder foderet til noget, der kan optages.

Koen har gennem tusinder af år udviklet sig til at leve på græs, og derfor er det det mest naturlige foder for koen. Men til forskel fra, hvordan en ko i naturen selv ville spise græsset, har vi udviklet et fuldt optimeret fordøjelsessystem. Her bliver hvert et areal af tarmvægge brugt for at få koen til at optage så meget foder som muligt og derved maksimere mælkeproduktion.

Faktisk er koens foder mere afstemt end en topatlets diæt. Afleverer vi ikke et afstemt foder af ens kvalitet, mister vi udnyttelse af koens potentiale. Mikroorganismerne i koens vom er nøje afbalanceret, og er der varieret kvalitet i foderet, vil denne balance blive forstyrret. Der er mange forskellige mikroorganismer, der nedbryder foderet i forskellige stadier, og hvis ikke dette er afstemt, eller der sker en markant ændring i foderet, kan der ske en meget uønsket ændring.

Den forskellige nedbrydning kan for eksempel resultere i at, PH-værdien skifter i vommen og derved sænker aktiviteten af andre mikroorganismer. Dette vil ydermere forskyde balancen i vommen og resultere i, at koen falder i mælkeydelse eller bliver syg. Derfor er det så vigtig at vi sikrer, at foderet er ensformigt.

Faktorer som forskellige græsmarker med forskelligt udbytte og kvalitet i græsset samt forskellige vejr-situationer hen over sæsonen betyder, at der er forskel på, hvordan håndteringen af græsset skal behandles for at få det ønskede kvalitet ud af græsset.

For at få græsset fra marken omdannet til det ønskede kvalitetsfoder, som koen skal give mælk på, skal vi have en ensileringsproces. Så ikke nok med, at vi skal se på, hvad der sker i marken, men vi skal ned i den biologi og kemi, der sker under plastikken i stakken.

Det er vigtigt at forstå denne ensileringsproces for at kunne få den rigtige kvalitet af fortørret græs. Græsset bliver snittet, og det lægges i stak. Det vil resultere i prima foder, når stakken åbnes og fodringen begynder. Så forståelsen af hvordan sukker, tørstof, protein agerer fra friskgræs til ensilage, er essentielt for at få et godt udbytte.

Jo bedre vi forstår de værktøjer vi har, jo bedre kan vi i den aktuelle situation vælge den rigtige løsning, der giver det bedste foder.

Nogle af de værktøjer, vi har, er:

  • Gødning
  • Antal slæt
  • Skårlægningstidspunkt
  • Stubhøjde
  • Crimper
  • Skårbredde (bredspred eller samle)
  • Bånd til at samle direkte i skår
  • Sprederive
  • Samlerive
  • Finsnitter - snitlængde
  • Stakredskaber, antal tons vægt i stakken, stakjævner, ensileringsmiddel

Alle disse værktøjer er med til at sikre, at græsset får den optimale behandling før det kommer i stakken.