Lyt til artiklen:

Hans Tobiasens Maskinstation satser på præcisionslandbrug

00:00
Hastighed: ???x
03:35

Hans Tobiasens Maskinstation rykker til næste step inden for præcisionslandbrug med investering i Cultiweise drone til spotsprøjtning samt selvkørende Amazone Pantera sprøjte.

Filip Tobiasen driver til dagligt Hans Tobiasens Maskinstation sammen med sin mor, Jette Tobiasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jette Tobiasen er i dag ejer af Hans Tobiasens Maskinstationen efter hendes mand og Filip Tobiasens far, Hans Tobiasen, døde sidste sommers. Sammen driver de Hans Tobiasens Maskinstation videre i hans ånd.

Podcast: Maskinstationen Hans Tobiasen lever videre
Podcast

Maskinstationen

Episode 38: Maskinstationen Hans Tobiasen lever videre

Det fortæller Filip Tobiasen om i podcast-serien Maskinstationen.

- Vi har sprøjtet en del før, men nu går vi altså all in på spotsprøtning, og vi forelskede os i en CultiWise Drone nede fra Brøns Group, siger han.

- Vi forventer, at vi med den drone kan komme ud og tage billeder i de marker, hvor der er noget ukrudt som hanespore eller kamille i hvedemarker. Dronen skal specielt bruges der, hvor vi oplever udfordringer med den tilgængelige kemi. På denne måde kan vi målrette bekæmpelsen mere præcist og effektivt.

Filip Tobiasen er tydeligt begejstret for mulighederne med dronen. Han fortæller, at han allerede har de første kunder, som har henvendt sig, da de til sæson 2024 vil have besøg af Hans Tobiasens Maskinstation og Cultiwise-dronen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se mere om Cultiwise dronen herunder.

Maskinstationer investerer i droneteknologi

Se også:

Maskinstationer investerer i droneteknologi

Sprøjten blev byttet ud med selvkørende Amazone Pantera

Hans Tobiasens Maskinstation manglede en ekstra traktor i maskinhuset samtidig med, at maskinstationen ønsker at forbedre effektiviteten på sprøjteområdet.

Den gode gamle Amazone UX 6200 trailersprøjte blev derfor byttet ud til fordel for en ny selvkørende Amazone Pantera-sprøjte. På den måde får maskinstationen en ekstra traktor i maskinhuset til de forskellige opgaver hen over sommeren, da der ikke længere behøver at være en traktor foran sprøjten.

Samtidig med, at de bliver mere effektive på sprøjteområdet, kan den nye Pantera-sprøjte lukke dyserne helt ned på dyse-niveau. Denne funktion skal benyttes i forbindelse med de spotsprøjtningskort, som Cultiwise-dronen vil generere.

Se mere om den nye Amazone Pantera Sprøjte herunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pantera spækket med forbedringer

Se også:

Pantera spækket med forbedringer

John Deere GPS på det hele

Hans Tobiasens Maskinstation har en klokkeklar GPS-strategi til fremtiden. Den bliver strømlinet, så der ikke er forskellige producenter indimellem hinanden på maskinstationen.

- Vi kører fuldt John Deere-system, og det går vi altså også all in på. Så alt, hvad der hedder nyt grej, bliver investeret med John Deere-GPS eller også er det en John Deere-traktor, fortæller Filip Tobiasen og fortsætter:

- Jeg såede selv majsene efter, at vi havde placeret gylle i foråret 2023, og det passede perfekt inden for en centimeter. Det er virkelig imponerende.

Flere maskinområder bliver opgraderet

Faktisk investerer Hans Tobiasens Maskinstation på flere fronter inden for præcisionslandbrug, og der bliver til sæson 2024 investeret i en ny liftophængt majssåmaskine fra Väderstad for at have en majssåmaskine, der køre præcist efter traktorens GPS, til når de sår majs efter placerings-nedfælderen, samt en yderligere nedfælder til placering af gylle til majsene.