Lyt til artiklen:

Johs. Mertz køber Slagelse Maskinforretning

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Johannes Mertz udvider forretningen og køber Slagelse Maskinforretning, det skriver Johannes Mertz i en pressemeddelelse.

- Vi er naturligvis meget glade og stolte over, at New Holland har valgt os som deres fremtidige forhandler øst for Storebælt. En opgave vi går til med samme respekt for kunder og medarbejdere, som da vi for godt to år siden overtog Johs, Mertz siger direktør Gert Klitgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Købet gælder fra 1. marts 2024, og Johannes Mertz overtager maskinforretningen med både medarbejdere, værdier, kundedatabase og andre forpligtelser.

- Det er med glæde, at vi nu ser en yderligere styrkelse af New Holland forhandlernetværket, hvor Johannes Mertz med overtagelsen af Slagelse Maskinforretning sikrer kontinuiteten og kvaliteten i New Holland forhandlernetværket øst for Storebælt. Konsolidering og teknologisk udvikling sker hurtigt både hos vores kunder og ikke mindst i vores produktsortiment og forventningerne til vores forhandlernetværk forandres hastigt i takt med dette. Vi er glade for at se, at de stærke kompetencer hos både Johannes Mertz og Slagelse Maskinforretning samles under en organisation og vi ser frem til de muligheder dette bringer, udtaler forhandlerudviklingsansvarlig Lars Borg CNH Industrial Danmark.

Christian Holst fortæller, at det er vigtigt for Johannes Mertz, at kunderne mærker så lidt til overtagelsen

- Vi skal også sikre at vi kan servicere flåden af New Holland traktorer, pressere og mejetærskere og får naturligvis brug for en del nye serviceteknikkere og reservedelssælgere til denne store opgave, siger direktøren, og inviterer på kaffe til alle der brænder for New Holland og servicering af de blå og gule maskiner.

Johannes Mertz kommer desuden igen til at være til stede på Bornholm, og arbejder hårdt på at finde det rigtige setup på klippeøen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også entreprenørmaskinerne fra New Holland bliver Johannes Mertz ansvarlige for øst for Storebælt.