Lyt til artiklen:

Rekordstor søgning til lavbundsordning

00:00
Hastighed: ???x
04:15

Den seneste status for fremdriften i udtagningsindsatsen fra november viste, at cirka 38.600 hektar lavbundsjorder enten er færdigetablerede, under realisering eller under forundersøgelse. Det svarer til mere end en tredjedel af ambitionen for udtagning af lavbundsjorder, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Nu kan der lægges næsten 11.000 hektar oveni som følge af den overvældende interesse fra lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen for Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, der er en del af styrelsens Vand- og Klimaprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i den nyligt afsluttede ansøgningsrunde søgt om tilskud svarende til næsten 11.000 hektar lavbundsjorder, hvoraf de cirka 8.300 hektar udgøres af nye projekter under forundersøgelse, og ca. 2.570 hektar allerede er gået over i realiseringsfasen. Derudover er der søgt om tilskud for ca. 4.000 hektar til kvælstofvådområdeprojekter, der også bidrager til udtagningsindsatsen.

Landboformand: Alvorligste benspænd for udtagning

Se også:

Landboformand: Alvorligste benspænd for udtagning

Stærk opbakning

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)

- Det er virkelig imponerende og glædeligt, at der har været så høj søgning på Landbrugsstyrelsens ordning om tilskud til Vand- og Klimaprojekter, herunder særligt til lavbundsprojekter. Vi skal have udtaget kulstofrige lavbundsjorder for at komme i mål med vores grønne ambitioner for landbruget, men det er ikke altid nemt, da lavbundsprojekter er meget omfattende og involverer mange aktører, siger Jacob Jensen (V).

- Den høje søgning vidner dog om en meget stærk opbakning, og det glæder mig, at både kommuner og Naturstyrelsen har søgt ordningen. De er på den måde med til at sikre den nødvendige fremdrift i lavbundsindsatsen til gavn for vores klima og vandmiljø. På nuværende tidspunkt arbejder jeg på at finde en løsning, der skal sikre støtte til alle ansøgere, der lever op til kriterierne. Jeg håber på at kunne fremlægge en løsning meget snart, siger fødevareministeren.

Taskforce for udtagning

Ordningen for Vand- og Klimaprojekter er blevet forbedret fra tidligere år efter de løsningsforslag, som er kommet på baggrund af arbejdet i taskforcen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder og de kollektive virkemidler. Desuden har flere anbefalinger fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorders første delrapport også bidraget med stærke forbedringer af rammerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Birgit S. Hansen, formand for KL's Klima- og Miljøudvalg:

- Over hele landet yder kommunerne en kæmpe indsats for at udtage landbrugsjord til gavn for både klimaet og vandmiljøet. Den store mængde ansøgninger vidner om, at kommunerne ér i arbejdstøjet og klar til at levere med stort engagement. Nu mangler vi bare, at andre tilskudsordninger får lige så gode vilkår, så tempoet på indsatsen kan blive endnu højere. Det er der brug for, og det ser vi frem til dialog med regeringen om.

God dialog med lodsejere

Lisbeth Henricksen, direktør for Innovation hos Seges Innovation.

- Ingen kan længere påstå, at udtagningsindsatsen står stille med denne imponerende overansøgning fra kommunerne og Naturstyrelsen. Det fremstår tydeligt, at taskforcens arbejde med at forbedre Landbrugsstyrelsens ordning har båret frugt. Udtagningskonsulenterne er klar til at understøtte projektejerne samt styrke den gode dialog med lodsejere, som er en forudsætning for fremdriften i udtagningsindsatsen.

Søren Søndergaard, formand hos Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er enormt positivt at se, hvor stor kommunernes og Naturstyrelsens søgning på Vand- og Klimaprojekter er. Det er et tydeligt bevis på, at udtagningsindsatsen drives af et stort engagement, og at vi kan nå målene i landbrugsaftalen, når stat, kommune og landbruget samarbejder om frivillige udtagningsprojekter, siger Søren Søndergaard.

Renter på tilbagebetalinger gælder først fra betalingsfristens udløb

Se også:

Renter på tilbagebetalinger gælder først fra betalingsfristens udløb