Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Krav til lavbundsjorde sænkes
Abonnementsartikel
Støtteordningen ændres, så flere lavbundsjorde kan udtages.
Landbrugsstyrelsen sænker kravene for lavbundsjorde, så man hurtigere kan udtage jord.
Derfor er det ikke længere et krav, at 75 procent af den jord, som indgår i projekterne skal have et kulstofindhold over 6 procent.
Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Vi har arbejdet på at lave en mere fleksibel støtteordning, så endnu flere projekter kan komme i gang. Det betyder blandt andet, at vi i højere grad vurderer, om projekterne i sin helhed giver den rigtige klima-effekt for pengene, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.
Selvom en enkelt mark i et projekt har et lavere kulstofindhold, kan det nemlig i nogle tilfælde give god mening at gennemføre projektet alligevel, hvis resten af projektet leverer høje reduktioner, skriver Landbrugsstyrelsen.
- Det centrale er, at vi gør det lettere at udtage flere kulstofrige lavbundsjorde, og samtidig holder omkostningerne nede, for hvert ton CO2 der spares, siger enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen.