Lyt til artiklen:

Kritiske griseproducenter valgt på DC-kredsmøder

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Mads Rauff-Bjerre, Svend Amstrup og Martin Lund Madsen, er blevet genvalgt til Danish Crowns repræsentantskab i denne uge. Det fremgår af lister på Danish Crowns hjemmeside.

De tre er sammen med blandt andre Peter Kjær Knudsen en del af de utilfredse andelshavere, som tidligere på året var til stormøde på Bygholm Landbrugsskole, hvor de drøftede en fornyelse af bestyrelse såvel som struktur i slagterigiganten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tanken er, at andelshaverne via de kommende kredsmøder i Danish Crown får nogle ambassadører ind i selskabet, der kan være med til at reformere toppen i slagteriet fra bunden, sagde talsmand for gruppen, Peter Kjær Knudsen, der fremlagde gruppens forslag på stormødet.

Dermed er i hvert fald tre af folkene bag stormødet valgt, ligesom Peter Kjær Knudsens ene søn, Knud Kjær Knudsen, blev valgt til anden-suppleant på opfordring fra salen ved kredsmødet i kreds 6.

Også Danske Svineproducenters næstformand Joachim Clausen blev genvalgt til repræsentantskabet.

Svineproducenter kræver modernisering af DC

Se også:

Svineproducenter kræver modernisering af DC