Lyt til artiklen:

MI klar med ny forhandlerstruktur på Dammann sprøjter

00:00
Hastighed: ???x
03:14

Det bliver et markant anderledes forhandlernet, der i fremtiden skal servicere Dammann sprøjterne. Tidligere har det i høj grad været Michael Warming, der har kørt land og rige rundt for at yde support til kunderne - han får nu hjælp til denne opgave af 10 dedikerede forhandlere.

For at kunne imødegå kundernes behov, har MI, der i efteråret overtog import og forhandling på de tyske sprøjter, arbejdet på at skabe et landsdækkende forhandlernet af dedikerede og engagerede forhandlere, som kan agere lokalt og professionelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Dammann profi-class tridem har stor kapacitet med 3 luftaffjedrede aksler. Den har 20.000 liters tankkapacitet og en bombredde på 36-42 meter. Pressefoto.

- Vores fremtidige succes hviler afgjort på vores tilstedeværelse gennem lokale forhandlere. Det er her, hvor vores kunder henvender sig og føler sig hørt. Vi ønsker at skabe et tæt samarbejde med udvalgte forhandlere, så de får et større know-how og praktisk kendskab til produkterne, fortæller salgskonsulent Christian Korsholm.

Nord - syd - øst og vest

I det nye forhandlernet er nogle markante spillere repræsenteret med professionelle værksteder og stort lokalkendskab. Fælles for dem alle er, at de har været en del af MI-familien igennem flere år, og dermed har et tæt samarbejde med MI´s produktfolk i Vejle.

De nye Dammann forhandlere:

  • Nord- og Midtjylland: Farmas i Brønderslev, Farsø og Herning
  • Vestkysten: J. Hundahl A/S i Skive og Thisted
  • Østjylland: Askildrup Agro i Randers
  • Sønderjylland og Fyn: TBS Maskinpower ApS i Starup
  • Sjælland og Øerne - Karl Mertz A/S i Horreby, Sorø og Nakskov
rich-media-4
Det nye forhandlersetup på Dammann. Pressebillede.

Lokalt kendskab og uddannelse er nøglen til succes

Strukturudviklingen i landbruget fortsætter med uformindsket styrke og behovet for high-end produkter øges fortsat. Det stiller stadig højere krav til forhandlernes produktkendskab og kompetencer i både salg og service.

Det er bandt andet derfor, MI har truffet aftale med ovennævnte forhandlere, da MI mener, at de har de professionelle kompetencer og mandskabet til at klare opgaven, fortæller Christian Korsholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tager opgaven som importør meget alvorlig, og vil derfor gøre alt for at sikre, at vores forhandlere har værktøjerne til at yde den bedste service, siger produktchef Casper Pedersen.

Det betyder i praksis, at Michael Warming skal oplære og bistå værkstederne i service og support.

Fra MI's side vil den tætte kontakt med den enkelte forhandler fortsætte gennem sparring om blandt andet udvikling, markedsføring og kvalitetssikring.

Forhandlerne vil blive lagerførende i de mest gængse reservedele, og MI i Vejle vil have et stort lager af de mindre brugte dele.

Jan Garder, administrerende direktør i TBS Maskinpower, ser sprøjterne som et godt match med deres øvrige produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dammann sprøjterne henvender sig til en kundegruppe, vi i forvejen arbejder tæt sammen med. De efterspørger sprøjter med høj kapacitet og præcision. Ydermere arbejder vi udelukkende med selvkørende Rogator-sprøjter i Fendt programmet, så matchet mellem Dammann og TBS er godt, siger Jan Garder.

Sortimentet omfatter 1-, 2- og 3-akslede trailersprøjter på 5.000 - 20.000 liter, samt store selvkørende sprøjter på 2 og 3 aksler på 6000 - 12.000 liter.