SIMA: På brede sprøjtebomme, og specielt hvis der sprøjtes om natten, kan det være vanskeligt med det blotte øje at kontroller, om alle dyser fungerer. TeeJet tager nu elektronikken til hjælp og har udviklet et overvågningssystem, hvor føreren i kabinen får en advarsel, hvis der er dyser, der ændrer dossering.

- Udstyret består af miniflowmålere, der er fremstillet, så de kan monteres i stedet for antidrypventilen imellem rørføringen og dysen eller tripletten. Flowmålerne forbindes til en eller flere ECU, og forbindes videre til en kontrolboks i førerkabinen. Efter en kalibrering af flowmålerne er systemet klar til brug, forklarer Greg Zumdahl, ingeniør hos TeeJet Technologies.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Den lille flowmåler monteres imellem rørføring og tripletten.

Opdager tilstopninger

På monitoren indstiller føreren, hvor stor variationen skal være, før der kommer en alarm

- Under sprøjtningen kontrolleres flowet kontinuerligt ved de forskellige dyser, og sker der en tilstopning af en dyse, eller knækker en dyse af, kommer der øjeblikkelig en alarm på monitoren, og føreren oplyses om, hvor mange procent dysen varierer fra det ønskede.

rich-media-3
Opstår der en fejl på et af dyserne, vises det på monitoren, hvor mange procent dysen afviger fra det optimale.

Når føreren stopper sprøjten, og står ud for at finde den defekte dyse, skal han ikke lede ret længe, da en gul diode blinker, ved den dyse der giver problemer, siger Greg Zumdahl.

Monteres efter behov

De optimale løsning er, at montere overvågningen på samtlige dyser på sprøjten, men Greg Zumdahl har i flere tilfælde oplevet, at der udelukkende monteres overvågning på de dyser bag traktoren der ikke er synlige fra førerkabinen. Et vigtigt marked for TeeJet er også såmaskiner, hvor der anvendes flydende gødning, og hvor gødningen placeres i jorden, og det derfor er næsten umuligt, at kontrollere om en gødningsdyse er stoppet.

- Monitor og overvågning til dyserne bag traktoren løber op i cirka 1.200 euro. Som alternativ til kontrolboksen leveres Tip Flow Monitor også, som en ISO-bus kompatibel løsning, hvor kontrollen med dyserne foretages direkte fra traktorens monitor, siger Greg Zumdahl.