Lyt til artiklen:

28-årig rumæner anholdt for tyveri af værdifulde traktorer

00:00
Hastighed: ???x
02:08

En rumænske mand er anholdt i Tyskland med tyvekosterne, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Anholdelsen var et af flere resultater i forbindelse med en fælles Europol-aktion rettet mod organiseret grænseoverskridende kriminalitet i Østersøregionen og Nordeuropa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 28-årige rumænsk mand blev tirsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for tyveri, subsidiært hæleri, af tre traktorer til en samlet værdi af cirka 2,5 millioner kroner.

Den 28-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

Manden blev anholdt af tysk politi i Schleswig den 12. oktober med kosterne i en lastbil og udleveret til betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) på baggrund af en europæisk arrestordre.

Anholdelsen af den rumænske mand var et af flere resultater i forbindelse med en fælles Europol-aktion rettet mod organiseret grænseoverskridende kriminalitet i Østersøregionen og Nordeuropa, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Indsatsen fandt sted den 10., 11. og 12. oktober. Myndigheder fra ti lande deltog, blandt andet Danmark, Sverige og Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udvekslede oplysningerI kraft af politisamarbejdet blandt de tre lande, hvor myndighederne udvekslede oplysninger og efterretninger, fattede man mistanke til en rumænsk lastbil, der var kørt fra Tyskland ind i Danmark.

Det lykkedes køretøjet at forlade Danmark via Frøslev Grænse den 12. oktober tidligt om morgenen, hvilket tysk politi blev informeret om.

På den baggrund blev lastbilen kort efter standset.

Her stod det klart, at der var tre traktorer på ladet, der viste sig kort forinden at være stjålet i Danmark.

Chaufføren blev anholdt af de tyske betjente og efterfølgende varetægtsfængslet.