Lyt til artiklen:

Tidligere medarbejder erkender tyveri af Fendt-traktor

00:00
Hastighed: ???x
01:26

En Fendt-traktor blev natten til tirsdag stjålet fra en landejendom ved Gesten, nord for Vejen. Ifølge JydskeVestkysten var det to mænd, der stod bag tyveriet.

Avisen skriver, at de to mænd kort efter tyveriet mødtes med en tredje mand ved en anden landejendom i området. Den tredje mand havde også stjålet en traktor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre mænd brugte de to stjålne traktorer til også at stjæle en jordpakker og en rotorrive. Samlet set har de stjålne traktorer og redskaber en værdi på omkring en million kroner.

Lykkelig traktorejer: Hundelufter fandt stjålne Fendt-traktorer i en skov

Se også:

Lykkelig traktorejer: Hundelufter fandt stjålne Fendt-traktorer i en skov

Fanget af kamera

Det blev dog kun kortvarigt, at de tre tyve var på fri fod. På ejendommen, hvor Fendt-traktoren blev stjålet, havde ejeren nemlig sat overvågning op, der filmede de to mænd, mens de var i færd med at stjæle traktoren.

- Ejeren genkender den ene som en tidligere medarbejder, fortæller vagthavende fra Syd- og Sønderjyllands Politi til avisen.

Dermed var det nemt for politiet at finde frem til de tre tyve, der blev pågrebet med traktorerne og redskaberne. Det er tre mænd på 19, 33 og 42 år er fra lokalområdet, og de har alle tre erkendt tyverierne.