Lyt til artiklen:

HEG opgraderer til nyeste Deutz Fahr modeller

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Investeringen ser HEG som helt naturlig, efter at skolen kan iagttage at Deutz Fahr igen sælger flere traktorer, og deraf vil flere af skolens elever møde flere Deutz traktorer i markedet.

- Vi har haft og har fortsat et godt og tæt samarbejde med Moni Worldwide på området omkring kurser og efteruddannelse for Deutz Fahr serviceteknikkere, og jeg er derfor også glad for at vi nu også kan lade disse erfaringer indgå i elevuddannelsen, fortæller Uddannelseschef Aksel Gaardsted Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren skal anvendes til blandt andet undervisning i hydraulik, transmission og motoropgaver, skriver HEG i en pressemeddelelse.

- Vi er både glade og stolte over vores samarbejde med HEG, som jo hidtil, har omhandlet at sikre et højt serviceniveau samt den nyeste viden i de grønne maskiner hos vores mere end 15 danske service partnere. Samtidig har vi sammen med HEG jo haft en løbende dialog omkring vores maskiner og er derfor rigtig glade for, at vi nu kan levere den første af forhåbentlig flere maskiner på den lange bane, så endnu flere unge mennesker kan få indblik i vores motorer og teknikken, siger CEO hos Moni Worldwide, Henrik Hansen.

Hos Midtfjord Agro er man også glad for HEG´s seneste investering, indehaver Casper Larsen fortæller:

- Vi er naturlig glad for at HEG har opgraderet til endnu nyere model Deutz Fahr traktor, så vi får nogle gode uddannede mennesker ud i den anden ende. De vil få mulighed for at tilgå vores traktorfabrikat og det får vi brug for. Vi ser en stigende markedsandel, som vi naturligvis også skal uddanne os til. Derfor har vi også fået flere lærlinge ombord i service delen så vi automatisk er klar til fremtidens udfordringer, siger Casper Larsen.