Lyt til artiklen:

Landbruget er nøglen til 70-procentsmålet - men hensyn kan stikke en kæp i hjulet

00:00
Hastighed: ???x
02:18

En CO2-afgift på landbruget er nøglen til, at Danmark når sit mål om 70 procent reduktion af klimagasudledning i 2030, men det vil kræve benhård politisk prioritering mellem modsatrettede hensyn.

Det er essensen af Klimarådets netop udgivne kommentering af regeringens klimaprogram 2023. Et klimaprogram, der konkluderede, at regeringen vil bringe Danmark det sidste stykke mod 70-procentsmålet ved blandt andet at indfri målene for land- og skovbrugssektoren og dermed, at en CO2-afgift var uundgåelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaprogrammet indeholder dog ikke nye oplysninger om en udformning af en sådan afgift. Dog ligger det ifølge regeringsgrundlaget fast, at reguleringen af landbrugets udledninger ikke må ske på bekostning af blandt andet erhvervets konkurrenceevne.

Dermed må der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Endvidere pointeres det, at implementeringen af en afgift skal ske i tråd med en række andre hensyn, der nævnes i klimaloven, og det kommenterer Klimarådet med følgende:

"Målet om væsentlige reduktioner i landbruget kan vise sig at kollidere med flere af ovenstående hensyn, ligesom de enkelte hensyn kan være i konflikt med hinanden. Det gælder for eksempel hensynet til ikke at forringe konkurrenceevnen, hensynet til omkostningseffektivitet og hensynet til sunde offentlige finanser"

Klimaprogram: CO2-afgiften er uundgåelig

Se også:

Klimaprogram: CO2-afgiften er uundgåelig

Det betyder, peger Klimarådet på, at både afgiften og mulige understøttende tiltag som eksempel tilskud, kompensationer eller andre tilbageførsler af afgiftsprovenuet giver en række dilemmaer og prioriteringer, som er uundgåelige.

Faktisk er der ifølge rådet risiko for, at en tilbageførsel af provenuet vil "udvande incitamenterne til at reducere udledningerne i landbruget, hvilket kan bringe opfyldelsen af 70-procentsmålet i fare".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed klan det politiske ønske om, at penge fra afgiften føres tilbage til erhvervet til brug for grøn omstilling føre til, at afgiften ikke får den fornødne gennemslagskraft.