Lyt til artiklen:

Slagteriarbejdere i nødråb over den store eksport af smågrise

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Hvert år sendes mere end 14 millioner smågrise ud af Danmark, til europæiske destinationer herunder Tyskland og Polen. Transporten på adskillige timer er bekymrende, mener slagteriarbejderne i Fødevareforbundet NNF, der har henvendt sig til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at få foretræde.

I 2. kvartal i 2023 blev der i følge Danmarks Statistik eksporteret flere grise end der er slagtet i Danmark. Det er ikke set tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsat basis for smågriseeksport til Tyskland

Se også:

Forsat basis for smågriseeksport til Tyskland

I NNFs henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget giver formanden for Fødevareforbundet Ole Wehlast, udtryk for sin bekymring for dyrevelfærden.

"Hvert år sendes mere en 14 millioner smågrise ud af Danmark på en lang, hård rejse gennem Europa i tætpakkede lastbiler med ofte høje temperaturer, lavt til loftet og uden adgang til vand. Det har både negative konsekvenser for smågrisenes dyrevelfærd og for de dansk slagteriarbejdspladser", står der i brevet fra den 18. september til Miljø- og Fødevareudvalget.

rich-media-3
Forbundsformand Ole Wehlast har onsdag foretræde for Folketingets Miljø-og Fødevareudvalget. Pressefoto: NNF.

NNF er bekymret for fremtidens slagterier, når det store antal smågrise eksporteres. Forbundet fremhæver den aktuelle situation med lukningen af DC slagteriet i Sæby på grund af mangel på slagtesvin, hvor op til 800 slagteriarbejdere mistede arbejdet.

På Svineproducenternes bankseminar den 29. august lød budskabet fra Dr. Albert Hortmann-Scholten, direktør for den tyske omsætter-organisation VEZG, at trods nedgang i den tyske svineproduktion vil der fortsat være en efterspørgsel på danske smågrise i Tyskland, og alt tyder på en stabil til stigende tysk import af danske smågrise i de kommende år, sagde Albert Hortmann-Scholten.

Danish Crown lukker slagteri - 800 fyres

Se også:

Danish Crown lukker slagteri - 800 fyres

NNF henviser i deres brev til Folketinget til dyrevelfærdsforhandlingerne som blev sat i gang inden sommerferien. De håber, at disse forhandlinger vil afhjælpe nogle af de problemer, som de lange smågrisetransporter skaber.

Laveste grisebestand i 25 år

Se også:

Laveste grisebestand i 25 år