Mejeribranchen samler sig om klimatjek

Mejeriforeningen har besluttet at stille en fælles branchemodel for klimatjek til gårdene til rådighed for alle medlemsmejerier.

Modellen og værktøjet baserer sig på internationale standarder og er udviklet til og i brug hos Arla. Mejeriselskaberne og mælkeproducenterne i Danmark arbejder på mange fronter på at reducere klimabelastningen.

På mejerierne handler det om nye grønne energikilder, sol, vind og biobrændstoffer, og om bedre håndtering af affald, genbrug af vand og indførsel af nye, miljøvenlige emballager, skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.

Det handler også om at klimaoptimere transport af både rå mælk og færdige mejeriprodukter. Hver især har mejerierne de seneste år også taget initiativer på de gårde, der leverer mælken til mejerierne - initiativer, der har betydning for natur, biodiversitet og klima-aftryk. Omkring 86 procent af et mejeriprodukts klimaaftryk er drivhusgasser fra mælkeproduktionen på gården, skriver Mejeriforeningen.

Derfor stiller Mejeriforeningen nu en branchemodel for klima-tjek til gårdene til rådighed for alle medlemsmejerier. Modellen og værktøjet, der udbydes, baserer sig på internationale standarder og er udviklet til og allerede i brug hos Arla.

Modellen hviler på standarder fra den internationale mejeriorganisation IDF, er 3. parts valideret og kan bruges til opfølgning på Science Based Targets.

Steen Nørgaard Madsen, formand for Mejeriforeningen. Pressefoto: Mejeriforeningen/Brian Rasmussen.

- Dansk mejeribrug har længe arbejdet med bæredygtighed og klima, og vi er blandt de førende internationalt, når det handler om lavt klimaaftryk fra mælkeproduktionen. Hvert mejeriselskab har egne initiativer på området, som vi nu bygger ovenpå - når vi som branche tager dette fælles greb om fremtiden ud udbyder klimatjek til alle. Det nye her er ikke, at mejeribruget arbejder med klima-reduktioner - det har vi gjort længe, siger Steen Nørgaard Madsen, formand for Mejeriforeningen.

- Det nye er, at der på tværs udbydes en fælles model for klimatjek til gården som en del af mejeribrugets målrettede indsats med skridt for skridt at opnå et lavere klimaaftryk fra dansk mælk og danske mejeriprodukter. Den fælles model sikrer ensartet dokumentation af de fremskridt, vi gør i det danske mejeribrug, siger Mejeriforeningens formand, som anerkender Arla for at stille modellen til rådighed for hele branchen.

- Nu er det op til hvert mejeri at tage stilling til, om de sammen med deres landmænd ønsker at gøre brug af modellen til at dokumentere arbejdet med klimareduktioner, siger Steen Nørgaard Madsen.

Én metode, der kan bruges af alle mejerier Mejeriforeningen repræsenterer 30 mejerivirksomheder, heraf 13 mejerier, der modtager mælk direkte fra de i alt 2.400 danske gårde, der producerer mælk. Landmændene på gårdene har tilsammen cirka 556.000 malkekøer, som årligt producerer cirka 5,7 milliarder kilo mælk.

Dokumentation af indsatsen

Det er alle disse gårde og køer, der fra 2024, via deres mejeri, kan bruge klimatjekværktøjet.

- Vi ønsker som branche at kunne dokumentere indsatsen og reduktionerne år for år med en internationalt anerkendt, eksternt valideret metode, så de danske resultater kan bruges og deles med kunder og forbrugere over hele verden, hvor der også i fremtiden vil være stigende efterspørgsel efter sunde og nærende fødevarer som vores mejeriprodukter, siger direktør for Mejeriforeningen, Henrik Damholt Jørgensen og tilføjer:

- Med klimatjek kan mejerierne sammen med deres landmænd gå konkret og systematisk til værks i arbejdet med at sænke klimaaftrykket fra gårdens produktion af mælk og dermed i sidste ende af danske mejeriprodukter. Det er også positivt, at landmændene dermed får anerkendt dokumentation for effekten af det klimaarbejde, de gør på gårdene, siger Henrik Damholt Jørgensen.

Dansk mejeribrugs klimaambition er at reducere udledningen af drivhusgasser i tråd med målene i Paris-aftalen - det vil sige en 35 procents reduktion fra scope 1 + 2 i perioden 2022-2030. For scope 3 fastlægger branchen sit mål ultimo 2023.